Min pin er kun 5 cm

brevkassespørgsmål

Min pin er kun 5 cm

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hvad skal jeg gøre min pik er kun 5 cm når den er stiv

Svar: 

Hej med dig 

Tak for dit spørgsmål! 

Jeg kan fornemme, at du er lidt nervøs for, hvorvidt det er normalt at ens pik er 5 cm, når den er stiv. 
Det er et rigtig godt spørgsmål, som mange drenge på din alder tænker en del over, så du er langt fra den eneste, der har gået med de tanker. Jeg tror faktisk, at både drenge, men også mænd tænker en del over det. 
Jeg kan læse, at du er 13 år gammel, så det er vigtigt at sige, at du stadigvæk vokser. Det betyder, at din krop ikke er færdig med at udvikle sig, hvilket også betyder at din pik heller ikke er. 

I Danmark er en pik i gennemsnit mellem 12-15 cm, når den er stiv, mens en slap er ca. 9 cm, men igen, så er det meget forskelligt. Nogen er større, mens andre er mindre, hvilket er helt naturligt. Pikken vokser i alle teenageårene, og dine er jo først lige begyndt, så tag det helt roligt. Det er i teenageårene at man oplever, at den især vokser, men for nogen stopper pikken først med at vokse, når man er omkring 20 år. Undersøgelser viser også, at størrelsen ikke har en særlig stor betydning for kvinder, men at mænd er mere optaget af det, end de måske behøver. 

Jeg håber, at det kan berolige dig lidt. 

De bedste hilsner, 
Nikita 

Nikitas billede
Nikita fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program