Kære V

Tak fordi du vil dele din livshistorie og alle de ting, der fylder hos dig her i brevkassen.

Du skriver, at du både hader din skole, dit hjem, at du ikke har nogen venner og bliver mobbet hver dag, så jeg kan godt forstå, hvis du føler at det hele er for meget lige nu. Jeg vil derfor prøve at dele mine tanker omkring din situation, og tilbyde dig nogle redskaber til, hvad du kan gøre,

Når tingene hober sig op på den måde, som du beskriver, så kan man blive overvældet af svære tanker, og det kan være rigtig vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal tackle det og få et pusterum fra alt det der fylder. Jeg kan i den forbindelse forestille mig, at du har fundet ud af, at du kan få et slags pusterum fra det hele, når du cutter, fordi det fjerner dit fokus fra tankerne inde i dit hoved til en fysisk smerte? Selvom det lige i situationen kan virke som en god løsning at cutte, så er det ikke nogen god løsning på sigt, fordi man ofte kommer længere og længere ned for hver gang man har skåret. Cutting kan nemlig udløse en masse negative følelser bagefter, måske fordi man skammer sig eller bliver ked af det. Kan du mon genkende det? Hvis du kan, så skal du vide, at du ikke er den eneste. Der er mange, der skader sig selv, som efterfølgende føler en skam over deres handlinger og føler sig forkerte på grund af deres tanker. Men der ikke er noget skamfuldt ved de handlinger du gør, for når du cutter, så handler du på lige netop den måde, som du kan i situationen, og det er der ikke noget forkert ved.

På sigt er det som sagt ikke den bedste løsning at cutte, og derfor tænker jeg også, at det er vigtigt, at du får hjælp til, hvordan du kan håndtere dine svære tanker på en anden måde. Det kan være rigtig svært selv at finde frem til nye løsninger, når først man har fundet en strategi, der hjælper, og derfor kan det være en stor hjælp at tale med nogle andre om det der er svært. Det kan eksempelvis være, at du kan åbne op overfor din mor/far eller lærer. Det er ikke så vigtigt, hvem du taler med, så længe det er en person, som du er tryg ved at åbne dig op overfor. Det kan også være en stor hjælp at tale med en voksen, fordi den voksne så kan tage ansvar for, hvordan han/hun kan støtte dig og hjælpe med at finde ud af, hvad der skal ske. Du kan også overveje at snakke med din læge, som eksempelvis kan henvise dig videre til samtaler med en psykolog.

Det kan være en stor overvindelse at turde åbne sig op for andre og tage imod hjælp, men du har allerede taget en kæmpe stort skridt ved at skrive her i brevkassen, og jeg tror på, at du også kan tage det næste. Det er op til dig, hvad det næste skridt skal være, og måske kan det være nemmere at åbne op i en onlinerådgivning, så du ikke skal sidde ansigt til ansigt med nogen. Der findes rigtig mange rådgivninger ligesom Cyberhus, hvor man kan få hjælp til at tackle ens udfordringer, og nogle har også en stor viden omkring selvskade og selvmordstanker. Du kan eksempelvis tage et smut forbi Livslinen eller LMS som både har chat- og telefonrådgivning. Hos Livslinen og LMS sidder der frivllige rådgivere, der er vant til at snakke med børn og unge om selvskade og selvsmordstanker. Du kan kontakte dem helt anonymt og gratis lige som du gør her på Cyberhus.

Jeg kan forestille mig, at det er virkelig hårdt, når andre siger til dig, at de kun tror du cutter, fordi du vil have folk skal kigge. Du skal vide, at jeg tror på dig når du fortæller, at der lægger noget andet bag, og jeg synes det er så vigtigt, at du får åbnet op for dine tanker og følelser, så du kan få den rette hjælp til at komme videre. Jeg håber du har mod på det og tror på, at du kan gør det, for jeg tror på det og jeg tror på dig!

Jeg sender dig en masse gode tanker og ønsker dig alt det bedste.

Mange varme hilsner fra Maren