Astma?

brevkassespørgsmål

Astma?

brevkassespørgsmål af
Amina
13 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej brevkasse

Jeg har i lang tid gået og undret mig over om jeg har astma eller om jeg ikke har? Jeg har dårligt vejrtrækninger. Fx. Når jeg er til fodbold eller bare skal løbe kan jeg nærmest kun løbe alt hvad jeg kan i ca. 30 sekunder også er jeg helt tappet for energi og er helt forpustet efter det.. jeg har prøvet at have en følelse hvor det trykker på brystet en dag, da jeg skulle sove. Jeg føler selv at hvis jeg holder mig for næsen bliver min vejrtrækning meget dårligere. Det der problemet er at, jeg gerne vil have det undersøgt af en læge men jeg er bange for at lægerne kommer til at tjekke om ens lunger er sorte? Gør de det? For jeg har prøvet og ryge i en lille periode og er sygt bange for mine lunger er sorte for så tror jeg mine forældre ville blive meget skuffet. Men jeg vil gerne have det undersægt men ved ikke hvordan jeg skal sige det til mine forældre. Hvis det så viser sig at jeg har astma ville de sikkert tro at det fordi jeg har prøvet at ryge før. Hvilket det ikke er for jeg har altid haft vejrtrækningsproblemer. Men det var så dumt qt jeg røg og mine forældre blev os mega sure og skuffet da de fandt ud af det. Håber du kan hjælpe mig med mit prøblem. Kærlig hilsen den anonyme pige med astma problemer

Svar: 

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan forstå, at du tror, at du måske har astma og du vil gerne undersøges af din læge, men du er bekymret for, om lægen så vil kunne se, at du har sorte lunger eller at du har røget.

Når du nemt bliver forpustet ved fysisk aktivitet og har oplevet trykken for brystet, er det en god ide at blive undersøgt af din læge. Det kan være astma, men det du beskriver, kan også være helt normalt. Går du til lægen, vil han/hun stille dig en masse spørgsmål og måske lave en lungefunktionsundersøgelse. Man kan ikke se sorte lunger eller se at du har røget. Måske vil du bliver spurgt, om du ryger. Så siger du bare nej, og behøver ikke at nævne, at du engang har røget lidt, det betyder ingenting. Hvis du fortsat ryger, er det en anden snak. Det er selvfølgelig altid en dårlig idé at ryge, men det er specielt en dårlig idé, hvis man har astma.

Håber du kan bruge svaret.

Mvh Rie

Ries billede
Rie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program