Forsinket mens

brevkassespørgsmål

Forsinket mens

brevkassespørgsmål af
Lolla
13 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej

Har to spørgsmål

 1 Har virkelig haft noia på her på det sidste for 40 dage siden fik jeg min første menstraution omkring en uge efter havde sex. Er ret sikker på min partner ikke producere sæd endnu. Men har ikke haft min menstruation siden har haft virkelig meget udflåd på det sidste er fuvking bange. Hvad gør jeg og er det min mens bare forsinket eller hvad. Help me

2 Mit underliv klør meget og hvis jeg klør falder meget små hvide flager ned på gulvet. Jeg får sår hvis jeg klør men kan ikke lade være. Aner ikke hvad det betyder.

Kan overhovedet ikke altså det er helt udelukket at tale med mine forældre om det. Der eringen voksne eller venner jeg føler jeg kan tale om det med. Er virkelig bange for hvad det kan betyde.

Håber der er en der kan hjælpe en bange pige på 13.

Svar: 

Hej Lolla

Mange tak for dit spørgsmål. Det er godt du skriver, da jeg er sikker på at du ikke er den eneste der har oplevet dette. Jeg vil forsøge at svare på dine spørsmål så godt jeg kan.

Spørgsmål 1: Du har haft din første menstruation for 40 dage siden, 1 uge efter havde du sex og siden har du ikke haft din menstruation. Du har desuden haft en del udflåd. 
Først er det vigtigt at pointere at menstruationen i starten kan være meget uregelmæssig. I nogle tilfælde kan der gå op til et par år før kroppen har fundet en regelmæssig cyklus. Derfor skal du ikke være bekymret hvis der nogle gange går lang tid mellem dine menstruationer. Dog er det vigtigt at udelukke at du ikke er blevet gravid (på trods at at du tvivler på om din sexpartner er begyndt at producere sæd). Derfor er det vigtigt at du tager en graviditetstest - dem kan man købe i supermarkeder og de er lige så sikre som dem lægen bruger. Hvis du ikke er gravid kan du tage det ganske roligt, idet din menstruationscyklus formentlig er uregelmæssig i starten. 

Spørgsmål 2: Du oplever at dit underliv klør, at der er små hvide flager og at du får sår hvis du klør for meget. Umiddelbart kan kløe i underlivet skyldes mange ting, herunder tør hud, eksem, eller kønssygdomme. Den hyppigste årsag er tør hud, og dette kan afhjælpes med at man max vasker sig i skridtet 2 gange om dagen (gerne kun 1 gang), at man bruger intimsæbe når man vasker sig i skridtet og at man sørger for at tørre sig grundigt (anvend evt. en hårtørrer). Derudover skal du bruge bomuldstrusser i en periode da de er med til at transportere fugten væk. Kløen kan mindskes ved at påføre et tyndt lag zinksalve. 

Kløe og udflåd kan også skyldes kønssygdomme, og når du er er seksuelt aktiv er det vigtigt at du beskytter dig mod kønssygdomme. Den eneste prævention der beskytter mod kønssygdomme er kondom, så hvis du ikke brugte kondom da du var sammen med din partner så synes jeg du skal tage op til din læge og blive testet. Det er ikke så slemt som det lyder, og du skal bare aflevere en urinprøve.

Jeg ved godt det er svært, men jeg synes du skulle tage en snak med dine forældre om det her. Det er hårdt at gå rundt og være bange, og jeg er sikker på at dine forældre vil gøre alt for at hjælpe dig med de problemer og bekymringer du har. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive ind igen. 

 

De bedste hilsner

Morten, Læge

 

 

MortenSHs billede
Morten har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program