Kønssygdomme

brevkassespørgsmål

Kønssygdomme

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej jeg har gået og tlnkt på om man kan få kønssygdomme af at gnubbe pikken op af en fisse og hvor den ikke er inde og der ikke er udløsning. Jeg ahr en kæreste jeg holder meget af og vil bare gerne være sikker

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå du gerne vil være sikker, og det er rigtig godt du skriver og spørger. 

Det helt korte svar er ja, man kan godt få en kønssygdom ved at gnubbe pikken op af fissen. Men det kræver lidt flere ord, at give et mere korrekt svar. 

For at du eller din kæreste kan smitte hinanden med en kønssygdom kræver det at én af jer i forvejen har en kønssygdom. Så hvis din kæreste ikke har en kønssygdom, kan hun heller ikke smitte dig, lige meget hvad I gør.

Hvis din kæreste har været seksuel aktiv med andre før dig, kan der være en risiko for at hun er blevet smittet af en anden, og det samme gælder selvfølgelig for dig. Nogle kønssygdomme kræver mere end det du beskriver for at smitte. 
Men fladlus, herpes og kønsvorter kunne godt smitte ved den kontakt du fortæller om. Du kan læse mere om de forskellige kønssygdomme her

Men husk, at det kræver at din kæreste allerede har en kønssygdom. Hvis ikke hun har det, kan hun ikke smitte dig. Og hvis du ikke har en kjønssygdom allerede, så kan du ikke smitte din kæreste. 

Gode hilsner Tanja

 

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program