Hjælp!
Hjælp!
Hejsa. Vil prøve og forklare mit problem så kort som muligt. Jeg har haft den her kærester i 9 måneder, der er 12 års forskel men det har egentlig ik været noget problem. Jeg elsker ham utroligt højt og det samme fra han side af. Hans bror blev skudt og det har selvfølelig taget rigtig hårdt på ham. Hans rejste for at komme lidt væk og sådan. Og han kom så tilbage hvor vi ogs ses, og så rejste han igen. Vi blev så lidt halv uvenner over besked da jeg tog ud juleaften og festede imens han var væk, men jeg skrev til ham jeg tog ud. Efter har han bar været mærkelig, og ik rigtig kontakede mig. Han skriver så lige pludslig at det bedst ham og jeg ik er sammen længere da han ik kommer til Danmark igen i 2 år, Jeghar aldrig været så knust før, og jeg ved ik hvad jeg skal gøre. Jeg skrev så en besked til ham hvor jeg skrev at jeg ik fortjente det her og den måde han har gjort det på, men at jeg ønsker ham det bedste og at jeg håber han har det godt. Hvor han så bar spå min besked. Og der går ikke en dag hvor jeg ik tænker på ham, Det skal lige siges at jeg vireklig har gjort meget for ham, han har festede stort sdet hver weekend hvor jeg har været hjemme hver weekend for hans skyld, da han ik vil have jeg ska tage ud. Men der ingen andre jeg vil have jeg vil kun have ham da vi virkelig har haft det så godt sammen. Venter heletiden på han skriver til mig, hvilket jeg ik tror han gør.
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå, at det må være virkelig hårdt at være forelsket, når den som du elsker ikke længere vil være sammen med dig. Jeg håber, at mit svar kan gøre det hele lidt lettere, selvom det aldrig er nemt at komme sig over en kæreste, som man stadig holder af.
Jeg synes, at det er helt vildt sejt af dig, at du har skrevet en fin besked til ham, hvor du ønsker ham det bedste. Ofte er det lettere at bruge sine frustrationer til at skrive grimme ting, men det er der ikke nogen, der får noget ud af. Det lyder også til, at du stadig holder af ham og virkelig ønsker ham det bedste. Selvom det er svært, så vil det være lettere for jer begge at komme over hinanden, hvis I ikke begynder at kommunikere på en ubehagelig måde. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at du er sindsygt frustreret over, at han ikke har svaret på din besked. Det er ikke en rar afslutning at sidde tilbage med. Desværre er der ikke så meget, som du kan gøre for at gøre det lettere. Tværtimod kan det blot gøre det værre for dig selv, hvis du begynder at skrive til ham om at få et svar. Så selvom det er svært, så synes jeg, at du skal prøve at holde fast i den fine afslutning, som du har givet ham. Netop at du ønsker ham det bedste.
Jeg kan også forstå, at jeres forhold har haft sine udfordringer, fordi hans bror blev skudt. Det er klart, at det præger ham og påvirker ham på en måde, så det kan være svært at være i et forhold, hvor der er to personer, der skal tages hensyn til. Selvom det er så uretfærdigt og meget synd for ham, så er det klart, at det påvirker det forhold, som han kan have til dig. Det lyder ikke til, at han er i et sted i sit liv lige nu, hvor han kan rumme flere mennesker. Lige nu er det vigtigst, at han blot skal stå til rådighed over for sig selv og måske sin familie.
Jeg kan også forstå, at du selv er 18 år og han er 30. Selvom det er helt fint og helt naturligt for dig at forelske dig i en, der er ældre og for ham at forelske sig i en, der er yngre, så kan aldersforskellen alligevel nogle gange have en betydning, uden at man umiddelbart lægger så meget mærke til den. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at du skriver, at du selv er blevet hjemme fra byen for hans skyld og at han tager i byen alligevel. Derudover at han kan finde på at blive sur på dig over, at du tager i byen. Det lyder til at være et meget usundt mønster. Når man er i et forhold, er det meget vigtigt, at begge parter bliver hørt og respekteret. Det lyder ikke til, at hans syn på, om du skal have lov til at tage i byen kan være del af et sundt forhold med ligeværdige partnere. Jeg kan ikke sige, om det skyldes aldersforskellen, men det er rigtig vigtigt, at man i et forhold ikke lader sig styre af sin kæreste. Og det er da også så vigtigt, at du tager ud og har det sjovt med dine venner, hvis det er det, som du har lyst til.
Det er altid virkelig svært at starte et nyt forhold op, når den ene del af forholdet lige har været igennem noget, som er rigtig traumatisk. Det kan gøre, at du som kæreste kommer til at tænke, at det er okay, at han får lov til en masse ting, som du ikke kan, fordi han netop er ked af det og bare skal have det godt igen. For eksempel ved at tage i byen, når du skal blive hjemme. Men sådan skal det ikke være. Så vil det kun fortsætte hele jeres forhold.
Du skriver, at du går og venter på, at han skriver, men at du ikke tror, at han kommer til at skrive. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er rigtig svært. Måske føles det som om, at du ikke har fået sagt farvel. Og det er hårdt. Men jeg kunne forestille mig, at han ikke skriver, fordi han ikke kan rumme det. Så den bedste løsning for dig vil måske være at droppe det med at gå og vente. Og så acceptere, at det ikke skulle være jer to. Og måske endda at han faktisk ikke var så god for dig.
Det er aldrig nemt at komme sig over sin kæreste og sine kærestesorger. Og det er helt okay at være ked af det. Mit råd til dig vil være at passe lidt på dig selv, hav det sjovt og hyggeligt. Gør dit bedste for at få det godt igen og giv dig selv lov til at være ked af det, når det er det, som du har behov for. Og bare vent en dag skal der nok komme en dejlig dreng, som du forelsker dig i. Og så bliver det ligeså fantastisk som forelskelsen til ham her. Hvis du lytter rigtig meget til dig selv fra begyndelsen, så er der mulighed for at skabe noget helt fantastisk, hvor du både kan have en dejlig kæreste og gå i byen og have det sjovt med dine venner. Det behøver slet ikke at være det ene eller det andet.
Jeg vil ønske dig alt det bedste.
Venlige hilsner
Signe M.