Kære Ida,

Om du har en spiseforstyrrelse eller ej, kan umiddelbart være svært at sige. Det lyder dog ikke til, at du spiser ret meget til daglig og du skriver også, at du ikke har den store lyst til mad, så jeg kan godt forstå, at du tænker, at du måske har en spiseforstyrrelse.

De to mest almindelige spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi. Lider man af anoreksi lader man være med at spise, fordi man har et forvrænget billede af sin krop, fordi man er bange for at tage på og fordi man ønsker at tabe sig. Lider man af bulimi veksler man ofte mellem perioder, hvor man stort set ikke spiser, og perioder hvor man overspiser, og derefter renser ud, ved fx at kaste op. Du skriver, at du ikke har lyst til mad, men du skriver ikke noget om, at du gerne vil tabe dig eller er bange for at blive tyk. Derfor tænker jeg ikke umiddelbart, at du har en spiseforstyrrelse. I hvert fald ikke i klassisk forstand. Men du har ret i, at dit spisemønster ikke er normalt. Og hvad kan der så ligge til grund, hvis det ikke er en spiseforstyrrelse?

De fleste mennesker oplever perioder, hvor deres appetit er anderledes end normalt. Ofte hvis vi bliver stressede, har meget om ørerne eller er kede af det, kan det gå ud over vores appetit. Du skriver, at du tidligere har haft selvmordstanker, og tænker, om det måske kan have noget med det at gøre. Afhængigt af hvordan du har det nu, tænker jeg, at det kan det godt. For når vi bliver psykisk påvirkede af noget i vores liv, vil det for rigtig mange mennesker gå ud over deres appetit. For nogle begynder de at spise mere. Men andre, ligesom dig, spiser mindre.

Derfor tænker jeg, at det måske kan være en idé for dig at se på, hvordan du har det i øjeblikket, og om der er noget i dit liv og din dagligdag, der påvirker dig negativt. Måske er der noget i skolen, måske er der noget der hjemme, måske er det noget med dine venner, måske er det vejret, måske er det noget helt femte. Og måske er det svært at finde ud af, hvad det er. Nogen gange kan man føle sig nedtrykt, uden helt at vide hvorfor. Derfor kan det være rigtig godt at sætte sig ned og mærke efter i sig selv, hvordan man egentlig har det og hvad der egentlig foregår i ens liv, for at se om man kan finde ud af, hvad det er der gør, at man har det som man har det. I dit tilfælde finde ud af, hvad det er der gør, at du ikke har den store appetit i øjeblikket. 

Hvis det er svært at finde ud af, hvad det er, der påvirker dig, kan det være en hjælp at tale med nogen om det. Det kunne fx være dine forældre eller en god ven eller veninde. Det er vigtigt, at du får fortalt nogen om, hvordan du har det. For det er ikke meningen, at man skal gå rundt med nedsat appetit i længere tid af gangen.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Varme hilsner,

Stine