Kære Josefine,

Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret og ked af det, når skolen og kommunen ikke vil lytte til dig. Især når det er dem, der har bedt dig om at sige til, når din mors kæreste slår.

Jeg vil starte med at sige, at du gør alt det rigtige. Det er ikke i orden, at din mors kæreste slår, og det er SÅ stærkt gået af dig at sige det til din skole. For at sige det til nogen, når man oplever noget forkert, er noget af det allersværeste at gøre. Men samtidig er det noget af det vigtigste og mest modige man kan gøre. Derfor kan jeg også godt forstå, at du bliver frustreret, når der ikke bliver lyttet.

Jeg tænker, at det er vigtigt at du finder en voksen, der vil lytte til dig, som vil tage dig alvorligt, og som vil handle på det, du fortæller. Måske er der en i din familie du kan tale med? En onkel, en tante, en bedstemor eller en helt fjerde person. Det kommer sig ikke så nøje hvem det er, bare det er en du kan stole på. Det kan også være du har en god ven eller veninde, som har nogle søde forældre du kan tale med. Det vigtigste er, at det er nogen du føler dig tryg ved, og som vil lytte til dig og hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal gøres.

Du må ikke miste modet. Bliv ved med at fortælle om det, der sker der hjemme, indtil der er en voksen, der lytter. For det er vigtigt, at der er nogle voksne, der tager hånd om dig og om situationen.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste.

Mange varme hilsner,

Stine