Kære Ida, 

Hvor er det dejligt, at du skriver til brevkassen igen. Det er super sejt, at du søger hjælp, når du har det svært.

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at finde ud af, hvordan du skal fortælle dine forældre, at du har selvmordstanker. 

Jeg vil komme med et par muligheder til, hvordan du kan gøre det. 

Én måde, du kan gøre det, er ved, at du siger til dine forældre, at der er noget, du har brug for at fortælle dem. Så kan I sætte jer i sofaen, på dit værelse eller om køkkenbordet. Det skal være et sted, hvor det føles rart, og hvor I kan sidde sammen. Når I sidder sammen, kan du fortælle, hvad det er for nogle tanker du har, og at du ikke ved, hvad du skal gøre. Det kan nogle gange være svært at huske, hvad man egentlig gerne vil sige i sådan en situation, og derfor kan det være en god idé at skrive nogle stikord ned omkring det, du gerne vil sige. 

Hvis det er meget svært at skulle sige til dine forældre, at du gerne vil snakke med dem, så kan du også skrive et brev til dem, hvor du skriver, at du har brug for at fortælle dem, at du har selvmordstanker, at det er svært for dig at sige, og at du har brug for deres hjælp til, hvad der skal gøres. Nogle gange kan det være lettere at tale om det, når man har noget at gå ud fra - som fx et brev. 

Det er uden tvivl en super svær situation, men det er så godt, at du vil fortælle det til dine forældre. 

Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål, og at du får talt med dine forældre. Jeg synes, det er så sejt af dig, at du søger hjælp, når du har det svært, og igen, det er mega sejt, at du vil tale med dine forældre om det. 

Jeg ønsker dig det bedste, og held og lykke med det. 

Du er altid velkommen igen eller til at komme i vores 1-1chat, hvor en rådgiver vil sidde klar til at tale med dig, om det du har brug for. 

De venligste hilsner,

Kathrine.