Jeg cutter på grund af min ex..

brevkassespørgsmål

Jeg cutter på grund af min ex..

Hej Jeg er en pige på 14 år, og for Ca. En måned siden, slog min kæreste og jeg op. Vi har holdt en pause førhen, fordi jeg ikke kunne klare den måde han var på. - (Vi går på 2 forskellige skoler, en i Århus, og en i Silkeborg..) - Dvs. Han var meget pågående, jeg havde intet privatliv fordi han ringede lige efter vi begge havde fri. Jeg havde ikke tid til mine veninder, venner, familie, lektier eller for den sags skyld, mig selv. Derudover blev han tit meget meget jaloux fordi jeg er god til at få nye venner, specielt drengevenner. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud, så jeg knuste hans hjerte så meget at selv mine og hans forældre og jeg selv begyndte at græde en selvfølgelig på en ordentlig måde. Han har fortalt efterfølgende at han havde både selvmordstanker og ville begynde at cutte. Men ingen af delene gjorde han. Han begyndte så at flirte med den pige jeg afskyr aller mest i verden, som også går i min klasse + de 2, og 2 af mine bedste veninder, lavede noget "hygge halløjsa" hos ham en aften, og valgte derefter at holde det hemmeligt for mig.. Vi kom så sammen igen, og jeg blev overlykkelig, han gjorde mig glad hver eneste dag, han støttede mig, var min klippe, elskede mig osv. Jeg blev mere og mere forelsket hver dag, og pludselig en dag hvor vi skulle være sammen hos han, skrev han at han kom et smut forbi mig istedet.. Men det endte med at han slog op over telefonen... Jeg tror ikke man kan forestille sig hvor ulykkelig jeg blev, jeg var helt nede. Sidste gang vi slog op, sank jeg meget meget dybt, blev negativ af alting, jeg var sur og irreterer og kunne ikke se lyst på noget. Denne her gang blev det så værre. Jeg græd og græd og græd. Jeg fik så meget støtte af mange af mine venner, og fandt ud af hvor mange der egentlig havde min ryg når det virkelig gælder. Det var jeg så taknemmelig for! Men jeg fandt ud af hvor meget han løj.. Han har både været mig utro, flirtet med en anden, jeg fandt endda ud af at han har været en stor player både mens og efter vi var kærester. For nu bager han på en af mine gode veninder efter hans eks flirt kyssede med en anden... Ærligt, så føler jeg at han er blevet disideret ond! Og jeg er ikke den eneste der syntes det, jeg har snakket med nogle af mine venner om det, og de kan godt se hvad jeg mener. Pointen er, jeg har cuttet, jeg gør det stadig.. Grunden har jeg beskrevet her.. Selvom jeg har det godt nu, udover alle mine dumme drengeproblemer, cutter jeg stadig .. Jeg er ikke kommet helt over min ex - må det jo så være nu-, endnu. Smerten ligger stadig begravet dybt inde i mig, og den presser bare på hele tiden! Men når jeg cutter, føltes det som om, at en smule af den smerte flyder med de små snit og blodet, ud af min krop. Det føltes rart, som om jeg sidder i min helt egen lille boble. I min helt egen verden, hvor intet kan røre mig! Ingen kan såre mig, intet kan gøre mig ondt! Det føltes rigtigt når jeg gør det. Jeg ved at det er forkert, og nogle af mine veninder ved det, og prøver at få mig til at stoppe, men det går ikke særlig godt for dem. Men jeg har fundet en måde at frigive en smule af smerten på, jeg har købt en bog, som jeg skriver alt ned i, det virker lidt som en dagbog, men så alligevel ikke.. Jeg har snart fyldt den ud med så mange ting, jeg vidste ikke engang selv hvir meget jeg var rundt på, men du er det ikke kun mig der bærer rundt på tingene, det gør den så ogs nu. Men jeg cutter stadig, dog kun få gange om ugen, men det er mange gange hver gang. Det er blevet bedre ja, jeg har kæmpet meget med det siden vi slog op, og det har hjulpet. Jeg har prøvet at snakke med mine veninder, og min far ved at jeg har gjort det, men ikke så meget mere.. Men jeg kunne ikke fortælle ham hele sandheden, for så ved jeg ikke hvordan han ville reagere.. Alt i alt, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal komme videre, hvordan jeg skal stoppe, og hvordan jeg skal fortælle det.. Hvis det er nødvendigt? Jeg håber i kan hjælpe mig<3

Svar:

Kære Julie

Når jeg læser dit brev, så lyder det til at du går rundt med rigtig mange svære følelser, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os.

Først og fremmest, så synes jeg at du skal vide at kærlighed og forelskelse nogle gange kan fylde så meget, at det kan føles som om at det har taget fuldstændig kontrol over ens liv. Det lyder til at det er noget du kender, når du beskriver at han, din ekskæreste, kan gøre dig både helt vildt lykkelig og helt vildt ulykkelig. Her kan man sige at du "hænger din lykke på ham", sådan at når han går sin vej, så går din lykke med ham, og det kan virkelig være voldsomt at opleve. På den måde kan jeg godt forstå at du har brug for at gøre noget for at føle at du vinder kontrollen (og lykken) tilbage.

Rigtig mange af dem som cutter, prøver på at få noget kontrol tilbage i deres liv. Enten fordi de ønsker at dæmpe noget som er svært (som dig), eller fordi de ønsker at de helt selv kan bestemme hvornår smerten skal være der. Selvom det er helt normalt at søge efter kontrol, når man føler at man har mistet den, så oplever de fleste der cutter også, at det ikke virker i længden. Måske giver det lindring i 5-10 min, måske lidt længere, men det er ikke noget der holder for evigt, og man føler sig derfor nødt til at cutte igen og igen. På et eller andet tidspunkt er der så også mange som mister kontrollen med det at cutte, og så er det ikke længere en løsning, men en stor del af problemet. Du skriver selv at du faktisk har svært ved at stoppe med at cutte igen, selvom du egentlig har fået det bedre, så jeg tænker at det måske også er sket for dig?

Du skriver også at du skriver dagbog, og det er jeg rigtig glad for at høre. For det er nemlig, som du selv skriver, en rigtig god måde at udtrykke sine følelser på, så de bliver mere konkrete. Når man skriver dem, så kan man se bogstaverne, man kan ændre i teksten hvis det føles rigtigt, og man kan se at de tanker man har, består af ord. Og de ord kan både være uhyggelige, kærlige, triste og vrede, men de er stadig kun ord - og ord kan ikke tvinge dig til at gøre noget, også selvom det godt kan føles sådan. Jeg tror det er rigtig godt at huske på det - at ord ikke er handlinger, og at vi kan nøjes med at skrive vores ord ned, i stedet for at handle på dem. Og jo oftere vi skriver noget ned, jo nemmere bliver det at dele med andre. Som du selv skriver, så er det nemmere at bære på følelserne og tankerne, når du deler dem med dagbogen. På samme måde vil det blive nemmere når du deler det med et andet menneske, som f.eks. din far.

Det kan også være at du føler at du er nødt til at øve dig lidt mere, inden du fortæller hele sandheden til andre, og det er også ok. For det er nemlig ikke nemt at "hænge sin lykke på sig selv", og det kræver at man øver sig og accepterer at der er tidspunkter hvor det er sværere. Som øvelse, kan du jo enten prøve at bruge vores 1-1 chat her på Cyberhus, hvor du fortæller en rådgiver om hvordan du har det, eller du kan prøve at bruge chatten eller telefonen på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade , hvor de er helt vildt seje til at hjælpe unge der skader sig selv. Det er også anonymt hos dem, og på den måde kan du øve dig i at sætte ord på. Når du så føler dig klar til at snakke med din far eller en anden, så ved du lidt bedre hvad du skal sige, og så kan du få hjælp til at bære smerten - ligesom dagbogen gør. Måske du også kan foreslå din far at du begynder ved en psykolog, som kan hjælpe dig endnu mere med at "hænge din lykke på dig selv", så det er dig der bedre kan bestemme hvornår du er lykkelig eller ulykkelig.

Selvom det måske virker ret nemt at man skal "hænge sin lykke på sig selv", så er det virkelig svært og noget som rigtig mange mennesker, unge og voksne, har problemer med. Nogle gange hænger vi lykken på vores uddannelse, vores drømme, vores kærester, vores penge, vores venner, vores møbler eller mobiltelefon, og rigtig ofte er det først meget sent at man opdager at lykken ikke hænger på en selv. Så tænk lige at du, allerede som 14 årig, er blevet klar over at du er nødt til at få kontrollen tilbage over din lykke? Jeg synes at det er virkelig sejt!

Jeg håber du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt muligt godt på din vej!

Kærlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål