flytte hjemefra
flytte hjemefra
jeg er en pige på 18 år, og kan simpelhen ikke holde ud at bo hjemme mere. min storebror og hans kæreste bor hjemme hos min mor og jeg, og kan ikke holde dem ud hader dem mere end noget andet. er ked af det hele tiden og har rigtig svært ved at følge med i mine timer, får ikke sovet om natten og kan ikke sove om aften fordi de larmer så meget og er pisse ligeglad med alting. har rigtig meget fravær og er bange for jeg bliver smidt ud, hver gang jeg snakker med min mor om det hvis hun ikke godt vil sige at de ikke kan bo der mere gør hun ikke en skid. får kun 1600kr i su om måneden og hver gang jeg snakker med min mor om at flytte hjemmefra bliver hun pisse sur. hjælp ved ikke hvad for nogen muligheder jeg har eller hvad jeg skal gøre
Kære dig,
Mange tak, fordi du skriver, det lyder som nogle rigtig svære ting, du går og tumler med, og jeg kan sagtens forstå, at det fylder rigtig meget lige nu. Det der med at være træt af at bo hjemme kan godt blive værre jo ældre, man bliver. Man begynder at være mere selvstændig og vil måske også gerne snart bare videre i livet. Det tror jeg, langt de fleste oplever i årene inden, de flytter hjemmefra. Det er meget forskelligt, hvornår man flytter hjemmefra og af hvilke årsager. Nogle flytter fordi det simpelthen er blevet for svært at bo hjemme, andre flytter af praktiske årsager som uddannelse. Det lyder som om, det at din storebror og hans kæreste fylder meget derhjemme, gør det rigtig svært for dig at være der, men også at fungere normalt i hverdagen. Du skriver, du ikke kan sove og har meget fravær i skolen, så det lyder til, at det virkelig går ud over din hverdag.
Jeg kan godt forstå, du er meget frustreret over situationen, og at du er vred på din bror. Jeg kan også godt forstå, at du overvejer at flytte, når nu situationen går dig sådan på. Det kan du sådan set også godt, for du er over 18. Der følger et stort ansvar med det at flytte hjemmefra, for pludselig står man med alting selv - regninger, indkøb, madlavning, rengøring, forsikringer og alt den slags. Det er selvfølgelig noget, de fleste møder på et eller andet tidspunkt, for de fleste flytter hjemmefra, men derfor er det stadig en stor omvæltning fra det, man er vant til. Især betaling af husleje kan være et stort ansvar - som det også lyder som om, du har tænkt over, fordi du nævner din SU. Som 18-årig skal man have en særlig godkendelse for at kunne få udeboende SU - det kan du læse mere om her. Det er et stort skridt at flytte hjemmefra, og det er meget vigtigt, at man har et overblik over sine penge og indkomst, inden man tager beslutningen. En anden måde at tjene penge er ved at arbejde ved siden af skolen, der er flere muligheder for studiejobs. Men det kan være krævende at have et arbejde ved siden af skolen, og det er ikke sikkert, der overhovedet er tid til det. Det er helt sikkert nogle overvejelser, du kan gøre dig, men du må tage med i overvejelsen, at det kan være hårdt at flytte hjemmefra, og det medfører mange praktiske udfordriger. Jeg er sikker på, du nok ville lære det, men det er bare så vigtigt lige at gøre sig nogle tanker om, om man egentlig er klar.
Du skriver, at du har prøvet at snakke med din mor - både om din bror, men også om at flytte, men at ingen af delene er gået så godt. Jeg synes, det er rigtig godt, at du prøver at snakke med hende om det, for det er vigtigt, du ikke står med det hele selv. Gad vide hvordan din mor har det med at have din bror boende? Måske det kunne være en mulighed, at I alle tre snakkede om situationen, altså du, din mor og din bror? Nogle gange kan den slags snakke gå lidt lettere, hvis man tager dem på et tidspunkt, hvor man ikke er sur eller ked af det. Altså ikke på et tidspunkt, hvor man står midt i en svær situation. På den måde er man ofte mere rolig og har meget lettere ved at lytte til hinanden. Måske det kunne være en mulighed at fortælle din bror stille og roligt, at det er svært for dig at klare skolen, når han og kæresten larmer så meget derhjemme? Nogle gange er man ikke altid selv klar over, at man gør noget irriterende. Det kan være svært at få den slags sagt, og nogle gange kan det hjælpe at skrive dem ned - for eksempel i et slags brev og så læse det højt eller bare give det til dem.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at det hele løser sig meget snart for dig! Du må altid skrive igen, og du er også meget velkommen i vores 1-1 chat til en snak.
Sophie