Skammens børn
Skammens børn

Det er min skyld..
Når man lever i et hjem hvor rusmidlerne har overtaget styringen, så kan man nemt komme til at føle sig både ansvarlig og skyldig på samme tid. Ansvarlig for at passe på de personer der har det svært eller måske mindre søskende, og skyldig fordi det måske ville være anderledes hvis man bare lige... gjorde noget anderledes, så anderledes ud, turde sige fra, fiksede opvasken, fik bedre karakterer eller tjente flere penge.. Det er meget nemt at komme til at tænke at alting ville være anderledes, med små løsninger, men sandheden er, at det aldrig er så nemt.. Og sandheden er at det ikke er dit ansvar. Som barn eller ung i en familie hvor de voksne drikker eller tager stoffer, er det ikke dit ansvar at passe på det hele - det kan heller aldrig være din skyld at det sker. Du er i en situation som er rigtig ubehagelig, og hvor de voksne har givet slip på deres ansvar. Men det er ikke din skyld.
Skam
Det er nemt nok at skrive her, men jeg ved også at det kan være utrolig svært at mærke. Sådan rigtig mærke. Helt ind i sjælen. For når skylden og skammen bliver for meget, kommer også vreden. Vreden på verden, på de voksne, på sig selv. Og vreden er en meget stærk følelse som kan sidde rigtig godt fast i meget lang tid.
Og hvad gør man så?
Når det hele bliver uoverskueligt, når vreden fylder og når skyld & skam prikker dig på skulderen, så kan det være en stor hjælp at tale med andre. På torsdag kan du tale med andre unge, som også har oplevet at følelserne fik overtaget, og som også kender til det at føle sig skyldig. Derudover så får vi besøg af Christian fra BRUS, som til daglig arbejder med at hjælpe børn og unge som har været nødt til at blive voksne alt for hurtigt.
Så kom meget gerne
Uanset om du selv kender til det, er nysgerrig eller kender andre som har oplevet det. Alle er velkomne, og jeg gør som altid mit bedste for at sikre en god chat.
Kærlig hilsen
Rådgiver Signe
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Kommentarer
Alle snakke om at få en ind så lukke af min plads for at være sød i chatten
Hej Prut
Det er sådan at der kun er begrænset med plads i gruppechatten, og vi holder ikke pladser til nogen. Det betyder også at hvis man ryger ud, så kan ens plads blive taget af en anden. Igår var vi nødt til at have færre pladser end vi plejer, fordi det var svært at samle alle om et emne.
Jeg håber du kommer igen en anden gang.
Vh. Rådgiver Signe
Tilføj kommentar