Hej Jeg står i et stort - næsten kæmpe dilemma lige nu. Sagen er den, at min “eks” og jeg slog op for snart 2 måneder siden, efter vi havde været kærester i lidt over et år. I starten af forholdet stolede vi rigtig meget på hinanden, og kunne sagtens være sammen med en fra det modsatte køn, snakke med dem, skrive med dem, alt sådan noget. Men som tiden gik, kom der flere og flere “trust issues” og som det ene tog det andet, puttede han med en pige, næsten helt nøgne, han kneppede en pige på en bar og jeg puttede med 2 forskellige fyre, fordi jeg var så sårbar og ønskede alt andet end at tænke på ham. Disse ting skete for over 7-9 måneder siden. Jeg vidste dog ikke at han havde kneppet en pige eller gjort nogle ting, før vi slog op - selvom jeg havde mine mistanker. 
 Anyway, jeg havde puttet med to fyre og efterfølgende haft så meget skyldfølelse, selvom det var en periode, hvor jeg havde slået op med ham, fordi han ikke gjorde mig glad. Efter det, har han holdt mig op på det og klandret mig for utroskab - hvilket også var grunden til at han åbenbart kneppede en pige på en bar, en aften, hvor jeg ikke anede, hvor han var. Efter jeg havde fortalt ham de ting jeg havde ‘’gjort’’, fik vi det kun løst nogenlunde ved, at vi stoppede med kontakt fra det modsatte køn. Jeg stoppede med at følge fyre på instagram, like billeder af fyre, skrive med dem osv., og han stoppede med de samme ting, bare med piger. Nu står vi så her i dag. De sidste to måneder har været noget af en rutsjetur. Da han slog op med mig for to måneder siden, fortalte han mig også de ting han havde gjort i løbet af vores forhold. Putte med en pige, der lå i g-streng, allerede en måned inde i vores forhold, og så tage en anden pige på patterne den dag han havde dimission, hvor jeg var med til, da han fik overrakt sit bevis, men tog hjem efter, fordi jeg ikke ville med til hans klasses fest og jeg stolede jo på ham, samt den dag, hvor jeg ikke kunne få fat på ham, og så vågnede op næste morgen rigtig tidligt, hvor han pludselig svarede og sagde, at han havde tænkt på mig, savnede mig og ikke kunne sove - men i virkeligheden fordi han lige havde kneppet en pige og først lige var kommet hjem. Min bedste veninde havde været på den bar den aften, så hun havde set ham med en pige, som hun selvfølgelig fortalte til mig, selvom han næsten bad om forladelse til, at hun ikke sagde noget videre. Jeg havde så bare ikke troet, at han havde valgt ligefrem at kneppe hende… Det skal desuden lige siges, at vi altid har haft en regel om ikke at tage til fest eller i byen uden hinanden - derfor var dét også et kæmpe problem. Da han fortalte de ting til mig, da vi slog op, brød hele min verden sammen. Jeg havde ikke ondt nogen steder, jeg kunne ikke græde, jeg var bare i chok, selvom jeg følte, at jeg egentlig havde regnet med det - og det var en underlig følelse at have.. Vi fandt sammen igen 2 gange i løbet af den første måned, og så den anden måned har vi snakket lidt over tlf, og nu for snart 2 uger siden blev vi enige om at forsøge igen, dog ikke som kærester - endnu, men tage det stille og roligt for at genopbygge vores bånd og tillid. Så nu til mit problem: Når ham og jeg er sammen, er det som om intet andet i verden findes. Men når vi skriver, er han så iskold og virker så uinteresseret. Derudover spurgte jeg ham, om han havde tilføjet piger på snapchat siden vi havde slået op - han sagde han kun havde tilføjet 1 og skrevet med hende lidt. Jeg ser ham så over skulderen, hvor jeg kan se tusinde af piger - og mange af dem ved jeg har været knald, kys eller flirt. Dér blev jeg lidt sur, for hvorfor skulle han lyve med sådan noget? Han fortalte mig, at han havde ‘’glemt at han havde dem på snapchat’’. Det stolede jeg ikke på. En anden ting er også, at han så begyndte at følge nogle piger på instagram. Efter, at vi havde haft reglen om ikke at følge nogen fra det modsatte køn, havde jeg vænnet mig til det og nu føler jeg det som en trussel mod mig, når han følger en pige. Det fortæller jeg så til ham, og han bliver sur og siger, at jeg burde stole på ham. Men, så er det også lidt svært, når jeg kan se, at der er piger der skriver til ham på instagram, hvorefter han hurtigt sletter samtalerne igen (jeg har hans profil). Det har jeg også spurgt ham om, hvor han siger, at han kun sletter dem, fordi han ikke vil have der bliver skabt problemer omkring det - men, der kommer jo netop problemer, FORDI han sletter samtalerne og jeg ikke kan se, hvad de har skrevet. Jeg kunne bl.a. se, at en pige skrev forleden ‘’Det kunne det, men ikke i aften’’, hvor jeg blev rigtig skeptisk omkring det, som om han havde sagt, at det kunne være hyggeligt at ses igen og sådan noget. Jeg flippede fuldstændig og ringede til ham, hvor han svarede, at hun havde sagt, at hun savnede ham, og at hun havde gået i hans klasse, og igen, at det var irriterende jeg ikke stolede på ham. Jeg vil jo så gerne stole på ham. Jeg vil SÅ gerne, at vi bare kunne have det ligesom det var for et år siden.. Jeg har jo heller ikke lyst til at rende rundt og være sur hele tiden, men jeg føler mig så usikker. For et år siden, ville jeg have haft det helt fint med det her og sket ikke tænkt så meget over det, for han var jo min fyr. Men i dag kan jeg ikke tænke på andet, fordi jeg er så bange for, hvis han flirter med dem bag min ryg. Og jeg vil jo heller ikke rende rundt og sige, hvad han må og hvad han ikke må. Jeg vil bare gerne have et forhold, hvor vi ‘’endelig’’ kan stole på hinanden. Vi har begge to lagt de ting bag os, som skete før i tiden, men alligevel er det som om, at det er dét der gør, at jeg er så bange. Og det er det jo nok også… Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lære at stole på ham igen og om jeg overhovedet har grund til at stole på ham denne gang. Han gør mig bare så usikker, det er virkelig træls. Vi elsker hinanden så enormt højt, og det er nok også derfor vi hele tiden finder vejen frem til hinanden igen og igen, men der har bare været så meget lort i vores forhold. Så nu når jeg tager noget op, som jeg synes er et problem eller som går mig på, så bliver han sur og skriver ‘’Ses’’ eller siger over tlf at han ikke magter snakke om det eller noget helt tredje, selvom jeg snakker stille og roligt til ham. Han siger, at jeg burde stole på ham - men har jeg virkelig grund til det? Hvordan kan jeg overhovedet lære at stole på ham igen? Og hvordan kan jeg få ham til at stoppe med at være så kold mod mig, når vi ikke er sammen og i stedet vise interesse? Og hvordan kan jeg snakke med ham og få ham til at forstå, frem for altid at blive sur?… Og hvordan stopper jeg med enten at føle mig så usikker eller føle mig så jaloux? Mvh. Mig…