Hej brevkasse Jeg står i en ulidelig situation og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er en 16 årig pige og har en kæreste jeg har været sammen med i snart 1.5 år. Vi holder utrolig meget af hinanden og jeg ved at han elsker mig mindst lige så højt som han elsker mig. Men.. Alt er bare lort lige nu. Vitterligt alt. Føler virkelig min verden er på grænsen til at brase sammen, og jeg kan intet gøre ved det. Jeg føler ikke han forstår mig. Han viser ikke tegn på at bekymre sig om mig. Om hvordan jeg har det. Troede aldrig vores forhold skulle være sådan. At jeg skulle føle mig utryg. Han er den person i hele verden jeg stoler allermest på. Han er den jeg betroer mig om alt til. Men her det sidste stykke tid, kan jeg bare mærke, at det ikke er gengældt. Et forhold handler for mig om, at vise tryghed, at stole på hinanden, at vise tillid. Jeg stoler hverken på ham, eller omvendt. Jeg ødelægger ham, og han ødelægger mig og jeg ødelægger mig selv. Han digter løgne efter hinanden og forventer at jeg skal falde for dem. Hvorfor lyver han? Er det for at beskytte mig? Er det fordi han ved, at det er bedst det hele forbliver hemmeligt. Kan han godt se, at han begår fejl? Er han ligeglad med det? Er han ligeglad med mig? Jeg føler at han gang på gang tvinger mig til at stå med lorten, hvor jeg egentlig bare ønsker at få det til at gå op for ham, at det ikke er det rigtige at gøre. For et par uger siden var han til en fest, hvor han delte seng med en anden pige. Vi kalder hende Amalie. Vi har snakket mange gange om det, og selvom det virkelig er noget der går mig på, lader det til at han ikke forstår mig. Han holdte det hemmeligt, at de havde sovet sammen, og jeg fandt selv ud af det. Jeg blev utrolig vred og ked af det, og han blev bare vred på mig fordi han ikke følte at jeg troede på, at de ikke havde lavet noget. Der gik så nogle dage og vi fik snakket om det. Han lod til at kunne forstå mig, og kunne se hvorfor jeg var ked af det, fordi han havde holdt det hemmeligt. Jeg beder ham om at blokere hende og tage afstand, og han gør det. Dagen efter har han så unblokeret hende, og de har en samtale uden at jeg får noget afvide -igen. Han spørger om hun skal med til en fest, og hun siger at hun synes der er for langt, men det er den film der frister. Hvilken film? spurgte jeg ham om, han svarede utydeligt og snakkede udenom, fordi jeg han havde sagt at de bare var gået direkte i seng, den dag de sov sammen. Senere tager han igen kontakt til hende, og spørger hvorfor alle tror de har lavet noget. Hun svarer tilbage med, at det er mærkeligt, men det var ikke fordi hun ikke ville lave noget med ham. Han svarer tilbage med "haha og nurg. "Så går der yderligere nogle dage, og jeg finder så ud af at han skal op i fitness med hende og en anden pige, og det har han også holdt hemmeligt. Jeg bliver igen vred og ked af det, og han bliver igen mega sur fordi jeg ikke stoler på ham. Nu er det godt to uger siden, og der bliver ved med at hobe sig nye løgne op. Jeg føler ikke jeg er blevet renset ordentligt ud med Amalie. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at han må have gjort noget rigtigt, siden hun frivilligt lægger kortene på bordet, og åbenlyst siger, at hun har lyst til ham. Jeg forstår hende dog på nogle punkter, ikke at hendes opførsel er okay, for virkelig, det er at synke lavt. Men jeg føler heller aldrig, at han har givet hende en klar og tydelig afvisning. Han har derimod svaret tilbage med haha og nurg, i stedet for at give klar besked om at han var sammen med mig. Hvis jeg var hende, ville jeg tage det som et tegn på, at intet var udelukket, og jeg tror hun tænker det samme. Jeg tror at det er derfor hun skriver som hun gør. Alt der har noget med hende at gøre, får mit hjerte til at pumpe uhæmmet. Jeg kan næsten ikke være i min egen krop, og jeg føler mig tømt ud. Jeg føler mig så drænet og ødelagt. Han bliver ved med at sige, at jeg skal stole på ham, og han skælder mig ud for ikke at gøre det. Men jeg har bare taget ham i så mange løgne nu. Så nu ved jeg ikke hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg føler jeg skubber ham væk, men jeg føler også at jeg gør alt for at få snakket ordentligt ud om det, for jeg ved at det er det jeg har brug for. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor han bliver ved med at lyve.. Jeg kan ikke se en anden grund til at han gør det, fordi han også har lyst til hende. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Hvorfor afviser han hende ikke bare? Knus den forvirrede knuste pige.