En ordentlig præsentation

blogindlæg

En ordentlig præsentation

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hvem er jeg

Det er for nylig gået op for mig, at når jeg, i chatten, henviser til den præsentation af mig og Rådgiver Sophie, hvor I kan læse mere, så er min helt vildt utrolig usynlig. Faktisk ligger den skjult i et meget gammelt blogindlæg, og jeg synes det er skam. Derfor har jeg besluttet at lave en ny kort præsentation som del af mit blogindlæg til chatten på torsdag. 

Som I godt ved, så går jeg under navnet Rådgiver Signe. Jeg er 30 år, og jeg er uddannet psykolog. Jeg har været rådgiver i gruppechatten i et par år nu, og jeg er helt vild med det fællesskab som er opstået herinde. Jeg kan heller ikke løbe fra at jeg også er involveret på Cyberhus på andre måder, og derfor tager jeg også meget gerne imod feedback og jeres tanker om hvordan siden (eller chatten) kan blive bedre. Udover at være vild med mit arbejde, så er jeg ret stor fan af yoga - dog ikke i et fitnesscenter, men helst hjemme i min stue. Jeg er også ret glad for katte (har to - og nej, jeg er ikke en skør kattedame), og deler Rådgiver Sophies smag for lakrids. Særligt hvis der er chokolade udenpå. 

Det var en kort præsentation, og jeg vil fremover henvise til det her blogindlæg, når der bliver spurgt ind til "hvem jeg er". 

Hvem er du

I den forbindelse, så er der jo åben chat på torsdag, hvilket betyder at det er jer unge der bestemmer emnet. Men jeg vil faktisk rigtig gerne høre om hvordan I ser jer selv - er der nogle ting som I er gladere for end andre? Hvad vil I gerne have at andre skal bemærke ved jer? Tænker I over hvad I fx deler på de sociale medier? Eller måske er I bare ligeglade? 

Chatten skal selvfølgelig ikke handle om præcist hvem du er (det er jo et brud på vores fællesskabsregler), men derimod om din egen fornemmelse for dig selv, hvad du gerne vil være og, måske endnu vigtigere, hvad du ikke vil være. 

Emnet er vejledende, så det kan godt være at vi skal snakke om noget helt andet. Uanset hvad, så glæder jeg mig til at chatte med jer. 

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program