Hvad lever vi for?

blogindlæg

Hvad lever vi for?

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Kære alle

Tak, for en rigtig god chat. Det var, i mine øjne, en utrolig vigtig chat, for vi kom forbi nogle store emner, som kan være enormt svære at snakke om. Jeg vil i dette indlæg nævne to nemlig hovedemnet OCD og tvangstanker, men også det emne, der spontant opstod, nemlig selvmord. Vi blev senere i chatten udfordret lidt på vores tanker omkring gruppechatten, da funktionen af chatten blev sat spørgsmålstegn ved. Når man kommer i sådan en situation, er det vigtigt at gøre sig tanker om det, der bliver sagt og tage det til sig, så godt man kan. Det vil jeg komme ind på lidt længere nede. Nå men, brace yourselves, her kommer et lidt langt blogindlæg. 

Når tankerne tager over 

Første del af chatten havde vi en spændende snak om OCD og tvangstanker. Det viste sig at flere af jer kender til dette, og måske også selv oplever det - nogle oftere end andre. Vi havde gæsterådgiver Anna med fra OCD-foreningen, og I var super til at stille hende nogle gode spørgsmål. Der var flere unge, der fortalte om deres tvangstanker og tvangshandlinger, for eksempel at skulle vaske hænder meget, at gå på en bestemt måde, eller at lade vandet løbe på en bestemt måde. Gæsterådgiver Anna beskrev tvangstanker som: Tvangstanker kan handle om rigtig mange ting. Det er nogle tanke som man slet ikke kan lade vær med at tænke på, og som handler om noget ubehageligt som man vil være bange for vil ske. Det kan f.eks. være at man er rigtig, rigtig bange for bakterier. Hun beskrev også en meget vigtig del af bedringen, når man har OCD:  Det er rigtig vigtigt når man står i en situation med OCD, at man prøver at få sit angstniveau ned. Det kan man f.eks. gøre ved at skrive det ned man tænker på. Som flere af jer også kendte til, så fylder angsten for konsekvenserne rigtig meget, når man har OCD og tvangstanker. Det kan være svært at distrahere sig selv, men en ung kom met et godt bud: Gå en tur, høre musik eller lav noget du ved du godt kan lide. Når jeg virkelig er presset, så tvinger jeg mig selv til at være social. Jeg bruger meget energi på det - men det får mig til at flytte fokus. :)

Når livet pludselig virker meningsløst

Fra et svært emne til et andet, kom vi ind på selvmord og selvmordstanker. Dette blev særligt sat igang, da en ung udtrykte en manglende lyst til livet. Jeg sagde det også i går i gruppechatten, men jeg vil gerne sige det igen: TAK, fordi I altid er så åbne og gode til at vise omsorg og kærlighed. Både gæsterådgiver Anna og jeg var meget rørte over den kærlighed, I viste til den unge, der havde det svært. Jeg synes, det er fantastisk, hvor åbne I er omkring de svære ting. Det kan også være en kæmpe hjælp at høre, hvordan andre kommer igennem de svære perioder, når man selv er i en. En ung fortalte om, hvordan selvmord ikke længere var noget, der var en løsning: Har været der hvor der hvor jeg så selvmord som en af de eneste udveje. Gjorde heldigvis ikke noget ud af det, og er kommet over det, ser det ikke længere som en løsning på problemerne. Jeres åbenhed og ærlighed gør virkelig chatten til noget helt ærligt. Noget af det sværeste kan nemlig være at føle, at man står helt alene med de svære ting. Men ingen er alene i gruppechatten, og det er på grund af jer! 

Meningen med gruppechatten

Der blev startet en lille diskussion til slut om, hvad meningen og formålet med gruppechatten egentlig er, og om den egentlig lever op til dette. Som jeg skrev i går, så er det ikke muligt, eller meningen, for et sted som gruppechatten, at få alt det svære til at forsvinde helt. Vi kan ikke tvinge nogen i behandling, vi kan give gode råd, men vi kan ikke engang vide, om de råd bliver brugt. Selvom jeg faktisk synes, I altid er enormt gode til at give råd og faktisk også ofte kommer med mange helt konkrete forslag til hjælp (for eksempel Livslinjen, Børnetelefonen eller lignende), så er der jo mange unge på på samme tid i gruppechatten, så hovedfunktionen af gruppechatten bliver ofte et online socialt fællesskab, hvor man kan få enormt meget omsorg, støtte og anerkendelse. Cyberhus er et anonymt skridt på vejen, et frirum, et sted hvor man kan dele og lytte, og et sted hvor støttende ord fra en fremmed måske kan gøre en stor forskel, selvom det ikke fjerner de svære følelser helt. Vi er selvfølgelig alle forskellige steder i processen med behov for forskellige ting. Men som mange af jer fortæller, så betyder gruppechattens fællesskab og støtte meget, og så lever den altså op til sin funktion. Så tak, fordi I er så gode og giver så meget kærlighed. Jeg håber, at de der virkelig har brug for støtte altid vil huske, at der er støtte og kærlighed at finde i gruppechatten.

Kærlige hilsner og tanker

Rådgiver Sophie 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

kan i ikke finde frem til den person der brug for hjælp hvis det alvorligt

332

Kære dig. Her på Cyberhus er man anonym, og derfor kan vi ikke finde frem til nogen medmindre de vil findes og bryder deres anonymitet. I helt akutte tilfælde, som ved igangværende selvmordsforsøg, kan vi kontakte politiet, men det er heller ikke sikkert at de kan finde personen. Derfor betyder det dog ikke at vi intet kan gøre. På Cyberhus kan man øve sig i at sætte ord på det svære, og blive mødt med støtte og råd af rådgiverne og de andre unge. På den måde kan man måske blive klar til at sige det til en voksen som er tæt på, ude i "virkeligheden". Men det tager nogle gange rigtig lang tid at blive klar, og rigtig meget øvelse. Og det kan man få her. Anonymt. Uden at være bange for hvad der sker, hvis man fortæller om det svære, som nogle gange lige netop er den frygt der gør at man intet siger til nogen. Jeg håber det giver mening. Kærlig hilsen Rådgiver Signe

317

ja det gav mening

323

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program