Har jeg stress?

brevkassespørgsmål

Har jeg stress?

brevkassespørgsmål af
Jasmin
15 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Jeg har følt mig meget presset og frustreret den seneste tid, så jeg var inde og kigge på symptomer af stress, og jeg passede (uheldigvis) på mange af beskrivelserne. Jeg tog også en stress test som viste at jeg lå i det gule felt, altså lige midt imellem. På siden stod der at jeg skulle finde ud af hvad der gjorde at jeg følte mig stresset, men også at jeg skulle søge hjælp. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det ,altså det faktum at jeg måske har stress. For det var jo kun det gule felt, og jeg ved at hvis jeg siger det til min mor, vil hun finde psykolog hjælp til mig, hvilket jeg på en måde gerne vil, men jeg ved bare at hun ikke har råd til det. Hilsen Den splittede, forvirrede og måske stressede pige.

Svar: 

Kære Jasmin. 

Mange tak for dit spørgsmål! Jeg tror desværre rigtig mange unge går rundt og har det lige som dig. Man møder mange krav og forventninger fra flere forskellige fronter; skolen, arbejdet, familien, vennerne, kæresten og alle de sociale medier. 

Derfor vil jeg også starte ud med generelt at advare mod at søge for meget rundt på nettet, for blandt andet at selvdiagnostisere. Da man ofte vil kunne finde en masse symptomer som de fleste jo faktisk vil kunne lægge genkende til. 

Når det så er sagt så forstår jeg dig fuldt ud! Og det er rigtig godt at du lytter til din krop og tager det alvorligt hvis du kan mærke at den er ved at sige fra! Det er rigtig stærkt at du læser lidt om stress og at du så også skriver herind for at få lidt vejledning. 

Det bedste du kan gøre er at opsøge din læge og tage en snak med ham/hende, så vil lægen bedre kunne fornemme om du har stress og om det evt er nødvendigt med psykolog eller om det måske er noget I kan løse sammen. Lægen vil også kunne vejlede dig ift det økonomiske, fx har nogle kommuner (bl.a. Århus) gratis psykolog hjælp (5 samtaler) til unge mellem 15 og 27 år. 

Jeg håber det giver dig lidt hjælp til at opsøge din læge og være ærlig omkring hvordan du har det. Lægen er jo din fortrolige, så du må jo gerne gå derned uden dine forældre. 

Rigtig god bedring, og prøv ikke at have alt for høje krav og forventninger til dig selv!

mvh læge Julie

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program