De forskellige Seksualiteter
De forskellige Seksualiteter
Hej brevkasse... Jeg har en bror som er homoseksuel, og en veninde der er biseksuel, og en veninde der er aseksuelt. så chatter jeg en del med lesbiske og transseksuelle (og selfølgelig heteroseksuelle) Men jeg har egentlig altid gerne ville vide hvad der gør en til de nævnte seksualiteter... (jeg synes at det er lidt pinligt at spørge mine venner om deres seksualiteter fordi det jo er ret privat) Så derfor, hvad gør en person til: Biseksuel? Panseksuel? Homoseksuel? Aseksuel? Transexuel? Metroseksuel? Håber at jeg kan få svar på den alle:)
Hej med dig,
Det er et godt spørgsmål du kommer med, og jeg kan godt forstå, du undrer dig. Du har mange seksualiteter inde på livet, lyder det til, men hvorfor har man forskellige seksualiteter?
Det er selvfølgelig svært at svare på, men som udgangspunkt vil jeg sige, at folk kan have forskellige seksualiteter ligesom folk har forskellige livretter, tøjstil eller forskellige ting de tænder på under sex. Selvom man er heteroseksuel, er der jo mange som tænder på fx analsex og mange som ikke gør det. Mennesker er forskellige, ligesom mennesker bliver født med forskellige seksualiteter.
At være metroseksuel er dog som sådan ikke en seksualitet, men nærmere en livsstil, hvor mænd går op i deres udseende og image. Metroseksuelle mænd går meget op i deres udseende og bruger tid på at pleje dem selv og deres udseende. Dette er igen omkring hvad man udvikler sig til som menneske, hvilke værdier man har og hvordan man gerne vil fremstille sig selv.
Måske skal du ikke være så bange for at spørge omkring deres seksualitet. Det er tydeligt at høre at du blot er nysgerrig og interesseret i deres forskellige seksualiteter fordi du holder af dem, og så tænker jeg ikke det er så grænseoverskridende at spørge ind til det.
Du kan også kigge forbi lgbt.dk, som har lavet en ret god beskrivelse af alle de seksualiteter du spørger om her...og mange flere.
Jeg håber du kan bruge svaret, ellers er du meget velkommen til at skrive igen, hvis der er noget du fortsat undrer dig over.
Mange hilsner
Christina