Ondt i hovedet og kløe

brevkassespørgsmål

Ondt i hovedet og kløe

brevkassespørgsmål af
Alberte
19 år
Oprettet 7 år 3 uger siden

Hej cyberhus Jeg har 2 spørgsmål Det ene er at her de sidste 3 dage har jeg haft hovedpine hver dag. Det kommer sådan om aftenen og det sidder sådan lige over øjenbrynene. Jeg mistænker det lidt for at komme fra mine briller. Kan det være mine briller der giver mig hovedpine? Altså skal jeg måske have nye briller for at det går væk? Mit andet spørgsmål er at mit ene bryst er begyndt at klø. Det kommer bare sådan nogen gange og det hjælper lidt at klø og så går det væk og så kommer det lidt igen. Altså det kommer sådan i perioder og det er kun det ene bryst der klør. Jeg har også lagt mærke til at sådan lige inden jeg skal have mit menstruation så begynder det også at klø helt vildt nogen gange. Hvad skyldes det t det klør sådan? Og det skal lige siges at der er lang tid til jeg skal have mig menstaruation, så jeg tænker det kan da ikke være det der gør at det klør?

Svar: 

Kære Alberte,

Tak for dit spørgsmål

Jeg håber, din hovedpine er drevet over? Hvis ikke, synes jeg, du skal tale med din læge.

Hovedpine over øjnene kan skyldes mange forskellige ting, såsom behov for briller, bihulebetændelse, allergi, nakkespændinger og en masse andet. Men det bør i reglen gå over af sig selv. Så - som sagt - hvis hovedpinen ikke er drevet over, bør du ses af din læge.

 Mht. kløen på brystet, så er det ikke usandsynligt, at det er sammensætningen af kvindelige kønshormoner ifm. menstruationen, der bevirker kløen. Ændringerne i hormonerne kan bevirke ændringer i bakterier og svampe, der normalt findes i rask hud. Men der kan også være tale om ændringer i din hud som sådan.

Igen, hvis du er generet af det, kan du booke en tid hos din læge, som kan undersøge din brystvorte. Det er alt andet lige det mest hensigtsmæssige.

Venligst,

Kasper, læge

KasperAs billede
Kasper har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program