Hej alle!
Jeg har en veninde som jeg har kendt i en 5 års tid. Vi har førhen været uadskillelige, men det er som om det er gået meget ned ad bakke den seneste tid..

for at forklare det kort, så spørger hun ALDRIG om hjælp mere. Vi har begge to gået igennem en meget stor livs ændrende ting hver for sig, men hun har ikke rigtig ville støtte mig, men tværtimod have min støtte alene. Desværre er jeg flyttet et godt stykke væk fra hende pga. uddannelse..
Hun hjælper mig ikke hvis jeg beder om hjælp, hun skriver enten ting som "det ved jeg ikke hvorfor", eller "det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med søde".. hun prøver ikke rigtig at forstå det eller sætte sig ind i det længere, som hun førhen har gjort.. derudover har hun ALTID sagt at jeg var hendes bedste veninde, men i weekenden holdte hun en stor familie fest, hvor jeg på mærkelig vis ikke var inviteret, men nogle andre af hendes veninder var.. så jeg må da ærligt indrømme jeg blev ret skuffet..
hun lyver for mig, og undlader at sige andre ting. somme tider tager jeg hende i løgnen, fordi jeg tror hun har glemt hvad hun sagde. Så hun lyver igen, bare med en anden drejning om den samme ting. Jeg kendte til sandheden fra en anden, men hun lyver på forskellige måder om den samme ting.
Jeg prøvede at arrangerer at slags "dobbelt date" med min kæreste og hendes nye kæreste, så jeg kunne lære han lidt bedre at kende, og vi evt kunne få et forhold til hinanden alle sammen, så vi kunne ses ind i mellem alle 4. Men hun gik med sin kæreste og snakkede nærmest ikke til mig. Det var ekstremt akavet, og jeg havde planlagt at vi skulle bowle, og der gik det faktisk fint.. Men på vejen hjem, gik de væsentligt hurtigere end os, og gik derfor omkring 4 m foran os, hvor vi ikke rigtig kunne følge med. De gik direkte efter vi havde smidt skoene, hvor vi havde snakket om at vi skulle videre på en bar for at have os nogle lækre drinks og mændene kunne få nogle øl hvis de ville.. Men de sagde ikke farvel eller noget, de gik bare hjem til dem selv. Vi fulgte jo bare efter for at vi kunne sige farvel inden de gik tilbage op til deres lejlighed. Men de fortsatte op, og vi stoppede lidt uden for i en forvirret tankegang, hvorvidt vi skulle råbe farvel, eller bare gå med op. Vi endte med at gå med op, men stod så bare ude i gangen, hvor de så spurgte om vi skulle se en film. Det tog vi jo så som en invitation til at komme med ind. Hendes kæreste gik så af en eller anden underlig grund, og resten af aftenen snakkede vi faktisk ikke sammen..
Derfor tror jeg allerede vi er groet fra hinanden, da jeg forventer at man i et venskab er 2 til at tage initiativ og starte samtaler, da jeg ikke kan blive ved med at snakke om ting der også er noget samtale i. Hun skriver i øvrigt heller ikke til mig særlig meget. Jeg prøvede en enkelt gang at holde igen med at skrive, til hun kom til mig, og der gik 1 uge og 2 dage O.o Det synes jeg er meget når jeg er hendes såkaldte bedste veninde..

Hvad synes i? er hun en rigtig veninde, eller er jeg sippet og krævende?

Jeg skal selv holde en fødselsdagsfest for min familie, hvor min kæreste og jeg slår vores sammen, og i forhold til vores budget har vi aftalt kun at invitere 4 venner hver, og jeg ved ærlig talt ikke om jeg skal prioritere hende fra, nu når hun heller ikke inviterer mig men hendes andre venner i stedet? eller om jeg bare skal finde mig i at jeg altid skal tage kontakt til hende, og dermed stadig invitere?

ville i invitere hende blandt de 4 venner? eller vælge en anden veninde frem for hende?

bonus info: Jeg har aldrig ranglistet mine veninder.. så jeg har ikke en bedste veninde, men nogle veninder der er forskellige, og dermed "bedst" på hver deres måde. en der er bedst at tage i byen med, en der er bedst at snakke med, en der er bedst til sjov mm. hvor jeg ikke rigtig ved hvad hende jeg skriver om er "bedst" til? Jeg har nogle andre, der er bedre på de fleste punkter end hun er (lytte, tale med, hjælp, sjov, byture mm)

hjææælp!!

hilsen Sarah