Anonym
Anonym
Hej. Jeg er en dreng på 14 år.
Den seneste uge har jeg haft ondt/været øm i min venstre testikel. Og har nogle gange smerte i den nederste del af maven. Jeg har søgt lidt på nettet, og er bange for jeg måske har testikelkræft.
Hej med dig.
Det er sjældent at få testiklkræft i så ung en alder, og man kan sagtens være øm i pungen/testiklen af andre årsager. Pungen indeholder mange forskellige strukturer, og der kan derfor være mange årsager til ømhed. Det kan være betændelse i bitestiklen. Bitestiklen er en form for lille "vedhæng" på testiklen. Det kan også være en form for brok, altså en udposning i en af de mange hinder der er i og omkring pungen der giver ømhed. Hvis der opstår kraftige smerter som udvikler sig hutigt, kan det være at testikelstrengen er snoet. I så fald gør det meget meget ondt, og man skal hurtigt til læge. Testikelkræft gør ikke så tit ondt, der er det oftere en hård knude i testiklen man kan mærke.
Jeg synes du skal gå til lægen og få det undersøgt. Det er vigtigt at finde ud af, om begge testikler er i pungen. Når man bliver lavet sin mors mave komme testiklerne ned i pungen oppe fra ens mave. Hos nogen kommer testiklerne ikke ned i pungen, men bliver oppe i maven. Man tjekker normalt om testiklerne er i pungen ved børneundersøgelser mens man er lille. Lægen vil også mærke testklerne efter og sammenholde det med hvad du har mærket. Det kan sagtens bare være en ømhed der går over af sig selv, men det kan også være, at der skal gøres noget ved det, så derfor synes jeg det er vigtigt at få det undersøgt. Det kan være en god idé at tale med din mor eller far om det, og også at de går med til lægen når du er så ung som du er.
Når man søger på nettet kommer der altid en masse sider frem. Mange er skrevet af nogen der ikke har særlig forstand på sundhed og sygdom, så man skal være kritisk når man læser om sygdom på nettet. Der er en side der er rigtig god, og den er skrvete af læger og andre sundhedsuddannede. Det er siden patienthaandbogen.dk. Der kan man søge på det man vil, og så kommer der mange gode informationer frem. Der står meget om kræft på nettet, så det er let at blive skræmt hvis man bare søger på google.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Hilsen fra Lea