En ung siger om BRUS:

"Istedet for "gem det væk, så gør det ikke ondt", forsøger jeg nu at give min vrede og sorg plads. Jeg ser bedre, efter at have været i BRUS, at det gør ondt at lade sorgen få plads, men at det er fuldt forståeligt at jeg føler som jeg gør. Jeg har før haft tvivl, om det nu var så hårdt, når mor drak sig fuld eller far tvang mig til at spise peberrod. Men jeg ved nu at det var hårdt. Det var pisse hårdt. Det er nok det vigtigste jeg har fået med fra BRUS. At jeg kan anerkende at det var en træls opvækst, at jeg har fået ar fra det, men at det er noget jeg kan arbejde med." 

Er du usikker på hvad der vil ske hvis du beder om hjælp? Eller måske vil du bare gerne tale lidt om hvordan det er at være dig? BRUS chatten er anonym og du chatter med en professionel behandler.