dårlig ven

brevkassespørgsmål

dårlig ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

har opret fake profil og mobbet en af mine venner og fået andre med til det ogs. nu trur en anden med at sige det var mig. har det så dårlig med det. ved godt det er forkert :( men vad skal jeg gøre. vil ønsk jeg aldrig hade gjort det :( :(

Svar: 

Hej med dig 

Tak for dit spørgsmål. Jeg synes det er sejt at du skriver herind. Du er blevet klogere, og det er jo det, det handler om her.

Hade- og mobbegrupper (og fakeprofiler) på nettet kan være frygtelige for dem, det går ud over. Det skyldes, at man aldrig har fri, og at man ofte tror, at hele verden følger med. Når man bliver udstillet uden at vide hvem der står bag er det modbydeligt. Derfor opleves online mobning tit meget værre end hvis det eksempelvis foregår i skolen, hvor man kan se dem, der driller og mobber.

Jeg synes, at du skal gå til bekendelse overfor personen så hurtigt som muligt. Slet din fakeprofil og sig til personen, at det var dig, og at du har fortrudt. Vi kan allesammen begå fejl og blive klogere af dem; men det kræver at vi indrømmer vores fejl. Den person, som det er gået ud over, har brug for at vide, at du er ked af det, og at det ikke vil ske mere. Du bør også tale med de andre, som du har fået til at deltage i mobningen. 

Vær et godt forbillede og sig undskyld - og vær selv med til at skabe en bedre stemning i fællesskabet.

Venlig hilsen Jonas

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program