Mine bryster

brevkassespørgsmål

Mine bryster

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 5 måneder siden

Jeg har store bryster. Og jeg bliver drillet med det af min bror og også nogle piger i skolen. Jeg kan ikke tale med mine forældre , de hjælper og støtter mig ikke. Min mor siger kun negative ting om min krop og forstår ikke, når jeg siger, at også hun og det hun siger, gør mig meget ked af det.

Jeg synes de kigger så meget på mine bryster i skolen, både drenge og piger. Hvorfor? 

Jeg er begyndt at hive ud i mine bluser for at få dem til at se mindre ud men det hjælper ikke. 

Der var så den her episode med min bror, hvor han sagde, at jeg ligner en "luder". Og så grinte han! Min mor stod bare ved siden af og sagde intet til ham. jeg føler, at hun har svigtet mig. 

Er der noget galt med at have store bryster?

 

Svar: 

Hej med dig.

Det er jeg virkelig ked af at høre. Det er aldrig sjovt at blive drillet med noget og specielt ikke af sin egen familie. Det må være rigtig hårdt for dig. 

Det er rigtig godt at du fortæller din mor, at du bliver ked af det, når hun siger negative ting om din krop, og jeg synes bestemt, at du skal forsætte med det, for det er ikke okay. Der er ikke noget galt i at have store bryster! Har du overvejet, om drengene måske kigger på dine bryster, fordi de synes, at det ser godt ud, og at pigerne kigger på dem fordi at de er misundelige? Når man er 15 år, er kroppen ikke helt udviklet endnu - nogle får hurtigere større bryster og mere hår end andre, hvilket gør at de få, som oplever den hurtige udvikling godt kan blive utrygge. Du er også i en alder lige nu, hvor kroppens udvikling er utrolig spændende, både for eget og modsat køn. Det er formentlig også derfor drengene og pigerne kigger sådan, de er nysgerrige, det er jo stadig ret nyt. Måske du skal se det som en fordel, selvom det kan være meget svært lige nu og specielt ikke, når du ingen støtte får derhjemme. Det er bestemt heller ikke okay, at de driller dig i skolen. Måske det kunne være en mulighed at fortælle dem, at det gør dig rigtig ked af det, når de driller dig? Hvis det går dig meget på, at dine bryster er meget store, kunne du jo prøve at gå med en sports bh. Den får automatisk brysterne til at se mindre ud, da den "presser" bryster ind og holder styr på dem under f.eks. sport. Der er ikke nogen som kan se om du går med sports bh eller alm. bh.

Du skal ikke finde dig i at din bror siger, at du ligner en luder, for det gør du ikke. Bare fordi man har store bryser, betyder det ikke, at man er en luder. Du har blot kvindelige former som andre åbenbart er meget misundelige på.

Håber at du kan bruge mit svar. Du er altid meget velkommen i vores 1-1 chat eller til at skrive igen. 

Med venlig hilsen

Tina

 

Tinas billede
Tina har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program