Kæreste du.

Hvor er det godt, du skriver ind. Jeg tror, de problemer du beskriver, er nogle, rigtig mange mennesker kan genkende. 

Du beskriver, hvordan du gerne vil mere ud og opleve, ud og få venner og måske en kæreste. Du skriver sådan set også et løsningsforslag selv, at du bare skal gøre det uden at tænke så meget over det. Men det er jo lettere sagt end gjort. Især hvis det handler om noget, man har brugt mange år på at sige til sig selv, at man ikke kan finde ud af. Det lyder som om, du er utrolig selvbevidst, måske også lidt for selvkritisk. Det er der ingen skam i, det tror jeg, vi alle kender. Nogle mennesker har en tendens til at være rigtig hårde ved sig selv. Det kan være meget hæmmende for ens egen udfoldelse, at man har overbevist sig selv om, at det her er man bare dårlig til. Jeg tror, de fleste kender til det der med at blive meget usikker i nogle sociale sammenhænge. Jeg tror også, nogle kender til, hvordan denne usikkerhed kan blive så omfattende og fylde så meget, at det bliver til en ond cirkel (som du også selv beskriver), hvor man faktisk bare bliver værre og værre og mere og mere usikker. Så begynder tankerne at blive rigtig onde, og man begynder at tro på de nedladende tanker om en selv. 

Du nævner selv dine negative tanker. At de ikke kan lide dig, at du ikke er interessant, at du gør det akavet. Er det noget, der nogensinde er nogen, der har sagt til dig? Hvad er det, der for dig beviser, at det er sådan de tænker? Tror du, at det er muligt, at disse tanker faktisk kun eksisterer i dit eget hovede og ikke i deres? At disse tanker er opstået som resultat af din usikkerhed og egentlig ikke på grund af dine reelle sociale evner? Jeg ved, at dette måske ikke ændrer det store lige nu. Men jeg tror, det er vigtigt for dig at prøve at få opløst den der idé om, at de ikke kan lide dig. Det er nemlig svært at være udadvendt og festlig, hvis man tror, andre ikke kan lide én. Det er meget selvbevidst af dig at have en fornemmelse af, hvordan dine kommunikationsevner er, og det kan sagtens være, det er sværere for dig at være social. Jeg prøver bestemt ikke at sige, at det hele bare er noget, du har bildt dig ind. MEN, jeg tror det er vigtigt, at du starter indefra. Start med at udfordre dine ideer om, hvordan det hele står til. Og så tag det lidt ad gangen. Du kommer nok ikke til at være den type, du gerne vil være, lige med det samme. Start måske med at gå til lidt flere fester, men lyt til dig selv. Det er godt at udfordre dig selv, udfordre dit behov for tryghed, men du må godt gøre det i dit eget tempo. 

Du skriver, at ingen ved, du har det sådan her, og at du gerne vil klare det selv. Jeg tror faktisk, det kunne være en god ide, at snakke med nogen om det. Måske det kunne være ham din ven fra efterskolen? Ofte ser andre os helt anderledes, end vi ser os selv. Det kan derfor være en kæmpe øjenåbner, når man finder ud af, hvordan man opfattes. Hvis du kan samle mod til at fortælle en i din omgangskreds om dine tanker, bliver det muligt for dig at få be- eller afkræftet dem. Det er en god start. Det er okay at bede om hjælp. Nogle gange kan det at have en person i selskabet, som man har betroet sig til, også være en stor støtte, hvis man føler sig usikker omkring andre. 

Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt at tænke over og skubbet dig bare lidt i den rigtige retning. Du er meget velkommen i vores 1-1 chat eller til at skrive igen, hvis du har lyst. 

Sophie