Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Jeg skammer mig over at onanere og tænke på sex- Jeg føler mig meget lidt som en pige der kan være sig selv bekendt og jeg ved, at mine forældre ville tænke noget dårligt, hvis de vidste det. 

Når jeg ser porno, så bliver jeg ked af det bagefter men sandheden er, at jeg bliver meget våd at det og så gør det ikke så ondt at onanere fx med en finger i skeden. Men jeg er ikke stolt af det. Jeg synes det er forkert af mig at gøre og jeg synes ikke det er noget jeg kan stå inde for. 

Gavner det skeden og clitoris at man bliver våd og får orgasme? Det er jo dejligt, men er det også sundt når man bliver våd?

hvad består skedesekretet af, det er jo ikke vand.

 

Svar: 

Hej med dig

Det må rigtig svært at føle skyld over noget så naturligt. Og noget som er helt naturligt at have lyst til. Det kan jeg godt forstå frustrerer dig. 

Du er ikke den eneste der har det på den måde. Selv om seksuel lyst er helt naturligt er det ikke altid noget man snakker så meget om. Mange er måske endda vokset op med at nøgenhed og seksualitet og lyst ikke er noget man taler om. Måske har man endda fået at vide at det er direkte forkert at føle de her ting, og så er det jo meget naturligt at følelsen af skam dukker op. 

Seksualitet er en naturlig del af et menneskes liv. Lyst, sex og onani er også. 

Der er selvfølgelig en grund til at man bliver våd og får en orgasme. Det er ikke i sig selv sundt for skeden at den bliver våd. Men det er godt at den gør, for at man undgår rifter og irritation under sex/onani. Skedesekretet har nemlig til formål at få det hele til at glide lidt lettere. 

Orgasme er ikke i sig selv sundt for skede og klitoris. Men orgasme er sundt for kroppen. Det er en fantastisk måde at frigive en masse energi og frigive en masse lykkestoffer i hjernen. Nogle mener også orgasmen har et rent fysisk formål. At kvinden har lettere ved at blive gravid, når hun får en orgasme, fordi der skabes bedre vej gennem skeden og til livmoderen, hvor ægget befrugtes af sædcellen. 

På samme måde kan man sige om onani og sex. Det er måske ikke i sig selv sundt for et lille lokalt område på kroppen...som eksempelvis klitoris. Men der er ingen tvivl om at det er sundt for kroppen og et menneskes mentale sundhed som helhed. 

Skedesekret består faktisk primært af vand, samt forskellige proteiner fra nogle kirtler og fra blodbanen i skeden. Netop derfor kan nogle også opleve at de har svært ved at blive våde, hvis de ikke har drukket nok. 

Du kan selvfølgelig ikke bare ændre den her følelse af, at være ked af det efter du har set porno eller onaneret. Det er noget du må arbejde med over lang tid, og tage i små skridt. 
Der er slet ingen tvivl om at din lyst, fantasi og onani er fuldstændig naturlig og helt okay. Måske du kunne overveje at gå til nogle samtaler hos en sexolog, om de her følelser. Hvad er det der gør at du har det sådan, og hvad kan du gøre ved det. 
Når jeg foreslå en sexolog, er det fordi jeg fornemmer det her er en følelse, som stikker meget dybt hos dig. Noget du måske har brug for hjælp til at arbejde med. 

Du kunne også overveje at starte ud med at besøge Sexlinien, hvor du både kan chatte og ringe helt anonymt. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program