Hende her pigen.

brevkassespørgsmål

Hende her pigen.

brevkassespørgsmål af
Sebastian
16 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Jeg har denne her flirt som jeg er pisse vild med, vi skriver super meget sammen og har rigtigt meget lyst til at komme tæt på hinanden, men vi kan ikke tage os sammen til at kunne tage hjem til hinanden, vi går ikke på samme skole så der kan vi heller ikke snakke, hvordan gør man så det ik bliver akavet.

Svar: 

Hej du

Det lyder dejligt med sådan en forårs flirt. Det er selvfølgelig lidt en udfordring at ingen af jer rigtig kan finde ud af at tage det næste skridt...men det er altså også en helt klassisk problematik som jeg tror de fleste kender til. 

Du spørger hvordan I kan tage det næste skridt uden at det bliver akavet. Hvis jeg skal være ærlig tror jeg ikke det kan lade sig gøre. Du kan i hvert fald ikke på forhånd komme op med en metode der garanterer 0 akavethed. Hvis den metode fandtes, ville man kunne sælge den og blive mangemillionær :) Når man skal satse på en flirt, og på den måde blotte sine følelser, vil der altid være en risiko for at det bliver lidt akavet. 

Heldigvis kan jeg garantere dig at det ikke bliver mere akavet for dig end for din flirt. Hvis I har flirtet et stykke tid, ved du allerede at der er et eller andet mellem jer. Så det eneste der er at gøre er at hoppe ud i det. Hvad er det værste der kan ske? At du får sagt noget kikset? At du bliver afvist? Det ville være virkelig svært. Men alternativet er måske endnu værre? Nemlig at der ikke sker noget. Altså det kan selvfølgelig være at din flirt pludselig gør noget, men det kan du ikke være sikker på. Det eneste du kan være sikker på er det du selv gør. Og hvis du ikke gør noget løber det måske ud i sandet...og bliver til ingenting. Det tænker jeg måske er værre end at tage chancen?

Vil du være sikker på at der sker noget må du hoppe ud i det. Tage en chance. Spille i lotteriet. I flirter, så du ved at I har noget godt sammen. Tag chancen og find ud af om det kan være mere end det. Skriv at du har lyst til at mødes, og om I ikke skal få gjort noget ved det. Måske kan du forberede hvad du vil sige hvis/når hun siger ja til at mødes. Så du har et forslag til enten at mødes hos dig eller hende parat.

Jeg krydser fingre for at du tør satse, og selvfølgelig på at det også vil lykkes. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program