Ensom indeni...
Ensom indeni...
Hejsa. Jeg er en pige på 14 (snart 15) i 8 klasse. Før mine forældre blev skilt, boede jeg i en lille by på landet. Jeg bor nu i en storby. Jeg er meget "populær" eller vellidt i min gamle by blandt mine venner i "den gruppe". Jeg har det dog meget ensomt her i storbyen, jeg har ikke den gamle status da det er som om alle sådan har i baghovedet, at jeg ikke er herfra (jeg passer ikke ind, jeg kan ikke lide den måde man er og ikke mindst er overfor hinanden). Pigerne fra min klasse elsker, at høre historier om min hjemby da det er så anderledes, men når jeg ikke lige har en fed historie føler jeg mig utrolig ensom. Jeg ved at jeg er en smule anderledes (ser det selv som en god ting/fordel), og den del af mig udvikler sig. basically mit syn på livet (ved det lyder mærkeligt). Det skal forstås på den måde, at jeg ikke føler mig hjemme i det her miljø hvor man i mine øjne er nogle bitches, og taler grimt om hinanden. Det hele handler om tøj og bla bla bla. Jeg synes dog også, at miljøet i min hjemby er lidt for meget land-agtigt, der er man fuldstændig ligeglad med tøj, og der er man mere sådan sig selv. Det er to verdener i helt forskellige ender. Jeg har også ændret mig utrolig meget for jeg får indflydelse fra begge verdener, så jeg former jo min personlighed. Jeg ville ønske jeg kunne finde en god veninde der, som mig er en mellemting (ikke for storbypige agtig, men heller ikke total bonderøv). Jeg har endelig fundet min balance i de to verdener. Jeg har massere venner begge steder, eller nærmere bekendte. Mangler bare en TÆT veninde, som forstår mig.
Håber super meget på nogle råd. Føler mig en smule på dybt vand ;))
Kære du
Jeg kan godt forstå at du savner den her helt tætte veninde. Det med at have en helt tæt på som man kan dele alt med, er bare noget helt særligt.
Jeg kan ikke give dig en "køreplan" til, hvordan du helt præcist kommer af med den her følelse af ensomhed, og finder den helt tætte veninde. Men jeg kan måske prøve at fortælle, hvordan jeg tænker alt det her med ensomhed og relationer...måske er der noget du kan bruge?
Jeg tror først og fremmest det er vigtigt at være opmærksom på at den her følelse af ensomhed, nok bare er universel for os alle sammen. Nogle føler sig meget ensomme hele tiden, nogle kun ind imellem. I nogle perioder af livet fylder ensomheden måske meget lidt, mens den i andre kan fylde meget. Ligesom du oplever behøver ensomhed, ikke at have noget at gøre med mængden af venner. Det handler nok nærmere om, det at føle sig forstået. At man føler, at der er et andet menneske der sådan rigtig "ser én". Og det er det, jeg tænker du søger?
Jeg tænker det er vigtigt at huske på at den der helt særlige person og relation, kan komme ind i dit liv når som helst. Får nogen er det en barndomsven eller veninde...søster måske. For andre er det et menneske de møder senere i livet. Gennem uddannelse, arbejde, på en rejse eller noget helt fjerde. Måske har du ikke mødt din helt tætte veninde endnu? Måske har du ikke "opdaget" hende endnu.
Når jeg skriver det her med at opdage den helt særlige veninde, er det fordi jeg tror det er vigtigt at huske på, at vi som mennesker er meget sammensatte. Det vil sige at vi alle rummer mange sider, følelser, interesser. Du siger at de veninder du er blandt nu, alle er på én bestemt måde. Det kan også sagtens være, at det er sådan, og særligt når I er mange sammen. Så kan der let opstå en "bestemt" måde at være på.
Men hver især er jeg sikker på at de nye veninder er meget forskellige. Og nogle af dem kunne sagtens indeholde nogle af de sider og kvaliteter du savner? Det er ikke sikkert, det er sådan. Men nogle gange kan det tage måneder og år, at "opdage" de mange sider af en enkelt ven. Nogle gange opdager man så sider der gør, at man glider fra hinanden...men andre gange opdager man også sider der bringer én tættere.
Hvis det så bare var så enkelt at man kunne "åbne" andre mennesker op og læse deres indholdsfortegnelse, for at se alt det der var indeni, var det jo dejligt nemt. Sådan er det selvfølgelig ikke.
Man kan heller ikke bestemme over andre at de skal åbne sig mere op, og vise flere sider af sig selv. Man kan kun bestemme over sig selv.
Derfor tænker jeg det er vigtigt at du gør hvad du kan for at vise de forskellige sider som du rummer. Det lyder som om du allerede er god til at gøre det, og det synes jeg er så fedt. Hvad er det præcis for nogle ting du savner at gøre nu. Hvad var det for nogle ting som du lavede med dine venner i din gamle by. Hvad var vigtigt for jer. Hvordan var I sammen?
Måske kunne du overveje at foreslå at lave nogle af de samme ting, med de nye veninder. Du skriver at de godt kan lide at du fortæller historier fra dit "gamle liv". Har du prøvet at følge sådan en historie op med, og spørge om ikke de vil være med til at prøve nogle af de ting du fortæller om? Som sagt kan der let opstå en bestemt måde at være sammen på, når man kender hinanden godt. Måske er det lige præcis dig, dine nye veninder mangler, for at "ryste posen lidt", og lave nogle nye ting sammen?
Hvad ville du have lavet sammen med dine gamle veninder, hvis du fortsat boede i din gamle by? Hvad ville du have gået til af fritidsinteresser. Hvad for noget musik hørte I. Hvad lavede I efter skole.
Måske er de ting du lavede tidligere ikke noget du oplever de nye veninder laver overhovedet. Men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at man ikke kan lave de her ting. En anden mulighed kunne måske også være, at gå målrettet efter nogle af de interesser som du havde med dine gamle venner? Måske kan du få nogle af dine nye veninder med, eller også kan det måske være en mulighed for at møde endnu flere nye mennesker? Måske gemmer din helt nære veninde, i en helt ny veninde?
Jeg er sikker på at det vigtigste, og bedste, du kan gøre er at fortsætte med at være dig. At fortsætte med at være den blanding, som du egentlig føler dig godt tilpas med at være. Jeg er sikker på, at der et eller andet sted går en storby-pige rundt med en lille bonderøv gemt i maven. Hun har bare ikke fundet dig endnu. Tænk sådan på det. Det er ikke kun dig der leder. Det gør din kommende, helt tætte, veninde også.
Og hun finder dig bedst ved, at du viser dig selv så ærligt som muligt. Måske bliver du overrasket over, at hun faktisk findes blandt de nye veninder du allerede kender. Måske dukker hun op, et helt uventet sted. Til en fritidsinteresse, i parallelklassen eller noget helt tredje.
Til sidst. Som jeg nævnte tidligere, så er det at finde en helt tæt ven eller veninde svært. Det tager tid, og det kræver tålmodighed.
Bliv ved med at være dig, for du er skøn og perfekt som du er. Bliv ved med at vise, hvem du er. Jeg er sikker på at der kommer et særligt menneske, som får øje på dig. Et menneske som du kan knytte et helt særligt bånd til.
Mange hilsner
Niels-Christian