ingen sexlyst

brevkassespørgsmål

ingen sexlyst

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Jeg har en depression og medicinen gør, at jeg har mistet AL lyst til sex. Jeg tænker IKKE på sex, jeg onanerer ikke. Bliver slet ikke våd. Mine slimhinder er HELT tørre og det gør ondt at tørre sig. Jeg er ked af det. Det er det 3. præperat jeg prøver, så det er ikke så let.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Kan jeg røre ved min krop og så på den måde stadig have kontakt til kroppen? Jeg har ikke sagt noget om onani til lægen for det er for flovt! 

Jeg synes det er SÅ tungt at være depressiv. Jeg græder og orker intet.Og medicinen er jo 4- 6 uger om at virke siger lægen. 

 

Svar: 

Kære dig.

Det er en svær situation at stå i. Det er rigtigt, at der gå noget tid inden medicinen hjælper, men fortsæt endelig med behandlingen så du kan begynde at få det bedre.

Den manglende sexlyst kan være pga. depressionen eller medicinen, eller kombinationen af de to.

Det er bestemt en mulighed, at give dig selv og din krop lidt opmærksomhed. Ikke kun berøring af kønsdelene, men af hele kroppen - fra top til tå.

Jeg kan godt forstå du føler det er flovt at snakke med din egen læge face-to-face omkring denne situation, men du skal vide, at det er en kendt problemstilling så du er ikke den eneste, der har det sådan - og når det fylder så meget i dit liv vil jeg klart anbefale dig at snakke med din læge om det da det er nemmere at kunne finde en løsning sammen face-to-face.

Ønsker dig al held og lykke, og rigtig god bedring.

Sarahs billede
Sarah har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program