Ondt i testike
Ondt i testike
Jeg er en dreng på 14 år. Igår begynde jeg at få rigtig ondt i min venstre testikel, men hen over dagen gik det væk. Men idag da jeg vågnede kom det igen. Det gør helt vildt ondt, men jeg har ikke turede at sige det til nogen
Hej 14-årige dreng
Der kan være flere grunde til, at man får ondt i testiklen.
Hos drenge på din alder er den hyppigste årsag, at testiklen er blevet snoet omkring sig selv. Derved afklemmes blodforsyningen til testiklen, og det resulterer i smerter. Det behandles ved at testiklen roteres tilbage til sin normale position, så blodforsyningen genoprettes.
Hvis du er seksuelt aktiv, kan testikelsmerter også skyldes betændelse i bitestiklen, som ligger tæt op ad testiklen. Det skyldes en seksuelt overført infektion med klamydia eller gonore. Man vil kunne se rødme og hævelse af pungen, og der kan også være feber. Det kan behandles med antibiotika.
Det er vigtigt, at du kontakter din læge og bliver undersøgt, så du kan få den rigtige behandling.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan være svært at fortælle andre om dit problem. Men der er mange andre drenge, der har oplevet de samme symptomer, så der er ikke nogen grund være pinlig over det. Det vil være en god ide at tale med en af dine forældre eller en anden voksen du er tryg ved, som kan hjælpe dig med at bestille en tid hos din læge.
Hilsen Emilie