P-piller?
P-piller?
Jeg har en rigtig dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i nogle måneder nu. Vi har haft sex i ca. 2 måneder, og har brugt kondom hver gang. Mit spørgsmål er om det er for tidligt at begynde på p-piller? Bør jeg vente lidt tid endnu, eller er det et fint tidspunkt at begynde på? Min kæreste er 17, og vi er hiandens første.
Kære du,
Jeg synes, det lyder til, at du og din kæreste har det dejligt sammen. Og det lyder til, at I har godt styr på prævention i forbindelse med sex.
Hvis du og din kæreste har det skønt sammen, og I regner med at skulle være kærester længe endnu, så synes jeg, at det er et fint tidspunkt at begynde på p-piller. Hvis du selv føler, at du gerne vil i gang med at tage p-piller, så ser jeg ingen grund til at vente.
Du ved det måske allerede, men du skal forbi din læge for at kunne få et recept på p-piller. Her vil lægen fortælle dig om, hvordan du skal tage dine p-piller (hvornår og hvor ofte), og måle dit blodtryk. Efterfølgende skal man cirka én gang om året forbi sin læge for at få tjekket, om blodtrykket stadigvæk er, som det skal være. Alt dette vil din læge formentlig fortælle dig mere uddybende om.
Jeg håber, du kan bruge mit svar :-)
Kærligst
Simone