Svie i maven

brevkassespørgsmål

Svie i maven

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Hej. Jeg har gennem perioder haft noget svie i maven lige under solar plexus. Det svier helt vildt og nogle gange mere end andre. Min far siger det er for meget mavesyre fordi jeg spiser for usundt (vejer 50 kg og er 15 år) men jeg spiser slet ikke lige så usundt som nogle af mine venner. Derfor tager jeg Link som skulle neutralisere mavesyren. Men jeg synes ikke rigtig det hjælper. Når jeg ligger ned bliver det endnu værre og smerten rykker højere op. Vi har prøvet at ringe til 1813 men de vidste ikke hvad der var galt. 

 

Hvad Kan problemet være? Hvad kan jeg gøre ved det og er det alvorligt? 

Svar: 

Hej med dig

 

Jeg har læst din beskrivelse om svien i toppen af maven. Umiddelbart kunne det godt lyde som for meget mavesyre i spiserøret. Det, du oplever når du ligger ned, tyder på mavesyre. Det samme gør det, hvis du fx får det værre, når du 1. spiser bestemte ting (som fx syrlig eller stærk mad, kaffe eller alkohol) 2. Er psykisk stresset 3. Hvis andre/flere i din familie har eller lider af samme problem.

Mavesyregener er oftest kroniske og ikke-farlige. Dvs de kommer og går i perioder. Men nogle med mange mavesyregener kan udvikle mavesår, som i værste tilfælde udvikler til alvorlige/farlige tilstande. Derfor kan det være, at du har brug for behandling, hvis der er mange gener og påvirkning af hverdagen. Nu hvor du ikke har oplevet effekt af Link, synes jeg, du skal kontakte din egen læge og bliver undersøgt der. 1813 skal kun kontaktes ved kraftige smerter eller blod i opkast eller afføring.

Din læge kan vurdere om han tror, at det er mavesyre - og hvis det er - lave de nødvendige undersøgelser. Hvis der er tale om mavesyre, findes der mange behandlingsmuligheder og link er kun en af mange. Prøv i ventetiden Balancid eller alminox 1-2 tabl efter behov (kan købes i håndkøb på apoteket). Det kan også vise sig, at det er noget helt andet end mavesyre, og det kan din læge hjælpe dig med at blive klogere på.

 

Mvh. Jens

 

 

 

 

Jenss billede
Jens har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program