Var en god veninde

brevkassespørgsmål

Var en god veninde

brevkassespørgsmål af
M
18 år
Oprettet 7 år 3 uger siden

Hej brevkasse :) jeg ved ikke helt hvordan jeg starter den bedst men vil prøve :)

Jeg gik på efterskole i året 2013/2014 hvor jeg blev gode veninder med en pige der er 1 år yngre end mig - hun var kanon dygtig og sød men hvade oplever en masse grimme ting i hendes barndom. Faktisk havde hun sådan set ikke en barndom med alt det hun oplevede/blev udsat for. Men hun var ikke videre "påvirket af det" hun virker ikke sådan. Hun fortalte kun mig om de inderste ting og vi fik snakket om det (jeg kommet fra en kernefamilie - der er intet i min familie som er dårligt kan man sige -heller intet alkohol problem eller lign. så jeg kan faktisk ikke hjælpe hende andet end at lytte og prøve at sætte mig i hendes sted som jeg har gjort) men udover vores "seriøse" samtalet havde vi utallige sjove ,hyggelig, kan-ikke-stoppe-med-at-grine , sjove historier, trælse oplevelser (typisk på skolen) eller hvor vi hjalp hinanden med diverse emner vi kom ind på. Vi havde det faktisk ret godt med hinanden :) vi havde dog 1-2 pause med hinanden i den tid vi gik på efterskole sammen, for at få lidt luft fra hinanden da hun jo som sagt havde oplevet meget dårlige ting og jeg ikke rigtigt kunne have det i mit hovede hele tiden da jeg også lidt opleve skolelivet lidt imellem :) 

Vi fik 2 år på efterskole sammen. Hun gik et 3 år - hvor vi prøvede at holde kontakten men det var jo slet slet ikke som før hvor vi sås dagligt og var sammen/snakkede lidt næsten hverdag men intet var ændret der - det var først noget tid efter sommerferien 2016 (der havde vi lige været sammen en overnatning hos mig i ferien )

 Ca. Ved september-oktober måned (mener jeg) der begyndte hun at være lidt træls synes jeg - hun skrev eller ringede altid for at brokke sig. Og begyndte at sige at hun måske fejlede noget. 

D. 11 oktober 2016; (der var en sød fyr på mit hold som jeg ikke vidste hvad jeg følte omkring den gang) hvor hun skrev at hun ikke havde tid til at hører om sådan noget og hun var dybt psykisk belastet. Og at jeg skulle være sød ikke at skrive sådan nogle ting lige nu. Så jeg tog afstand. Jeg var faktisk træt af hende - gad hende ikke mere og ville droppe hende.. (men da jeg var nærmest den tætteste veninde hun havde vidste jeg hun ville blive P*SSE sur på mig og skælde mig ud og jeg ved ikke hvad. Hun kan blive meget aggresiv) d. 26 oktober ; hun skrev at hun havde angst og været indlagt 3 gange. Og hun undskyldte for at lukke mig ude. 

Jeg havde ikke lyst til at tage imod hendes undskyldning men gjor det alligevel. 

Tiden blev lidt bedre. 

I feb. 2017 skulle vi gå på skole sammen for de 2 skoler der var blev smeltet sammen - vi kom til at gå 2 uger før hun skulle starte på noget andet. Det var de 2 uger inden vinterferien. Tiden kunne havde været bedre. For hun var slet slet ikke sig selv. Hun havde forandret sig meget fra efter den uge i sommerferien - hun var slet ikke sig selv. Før brugte vi meget tid på især at grine og fortælle (gode ting) historier men siden oktober og ja indtil nu er hun slet ikke med på alt "det sjove" vores få uger på skolen var der heller ikke så meget fornøjelser i mere. Hvis jeg blot nævnte den skole vi gik på blev hun vildt sur på mig! 

Her d. 27 feb. Der skrev hun at jeg ikke snakker om andet end skolen og hun hader den (jeg er just ikke fan men har ikke andet p.t men skal snart med uu-vejlederen indenfor de næste 2 kommende uger) og at jeg ikke fatter noget. 

Så skrev hun at jeg bare kunne slette hende men det endte med at hun slettede mig. 

Baggrundsviden; vi var kun denne ene gang hos mig da jeg ikke turde tage hjem til hende hvor hun bor ved faderen - hun havde sagt at han engang (noget tid siden) sagde til hende at han ikke brød sig om "stor mennesker" men at det ikke gjor noget ved hende (for hun var fars prinsesse) selvom hun havde noget på sidebenene også (jeg vejer ca. 15 kg mere end hende) skulle alarmklokkerne havde ringet der? Det siges jo at venner/veninder er ligeglad med hvad deres ven(inde) vejer om det er mere eller mindre. 

Jeg tænker burde jeg ikke være mere påvirket af det siden vi har været veninder siden 2013? Jeg føler mig slet ikke ked af det, sur, trist o.l af det men nærmere lettet?  Jeg synes det er dejligt at det er HENDE der har valgt at afbryde dette venskab så det ikke er mig der står til ansvar for det. Men også det at jeg følte jo ikke hun var den veninde jeg forlod på efterskole (forlod mener jeg jo mere som at jeg ikke kunne ses når hun var heldig at få et år mere på efterskole) det var som om hun ikke var hende selv længere som om jeg havde sagt farvel til hende tidligere? 

 

 

Svar: 

Kære dig

Tak for dit brev. Først og fremmest vil jeg gerne sige at det lyder til at du har været en rigtig god veninde for hende. Du har lyttet og støttet, selvom du ikke selv har stået i lignende situationer. Ofte er det noget af det vigtigste man kan gøre som veninde (pårørende) til en som har det svært. Desværre er der også en grænse for hvor meget du kan gøre, selvom du måske rigtig gerne ville kunne hjælpe hende med at få det bedre, så du kunne få din gode veninde tilbage igen.

På dit brev lyder det til at din veninde har fået det værre og værre, og at hun nu er et sted hvor hun føler sig meget alene. Sårbare mennesker som har været udsat for mange voldsomme ting, er ofte meget dygtige til at skjule deres følelser. Så selvom du ikke oplevede dengang at hun var særlig påvirket af det hun havde oplevet, så kan det måske være at hun i virkeligheden var mere påvirket end hun måske selv troede eller gav udtryk for. Som du selv skriver, så sagde hun også senere at hun var psykisk belastet og havde været indlagt, og igen kan det være svært helt at forholde sig til når man ikke selv har prøvet det - og det er okay at have det sådan, selvom det kan føles som om at det er forkert at have det sådan. Når man er sårbar på den måde som din veninde lyder til at være, så kan man hurtigt komme til at føle at man er forkert, og samtidig er man desperat efter at der er nogen som vil hjælpe. Det er følelser som kan være meget modstridende og som kan resultere i det som du oplevede. Nemlig at hun både tager kontakt til dig og samtidig tager afstand. Det kan være utrolig forvirrende at være vidne til, og det er helt normalt at du har oplevet det som overvældende og endda irriterende. Det kræver en masse energi at kunne rumme et menneske som har det svært, og derfor er det også vigtigt at man mærker efter, som du gjorde, og tager en pause når det er nødvendigt. 

For at gøre en lang historie kort, så tænker jeg ikke at du skal have dårlig samvittighed over din lettelse. Som du selv skriver, så virker hun ikke længere som den person du kendte engang - og det er hun nok heller ikke, ligesom du heller ikke er den samme mere. Det I havde dengang lyder til at have været rigtig godt, men lige nu har din veninde brug for mere end du kan give hende. Du skriver at du er bange for at du er den eneste veninde hun har, og at du derfor er bekymret for hvad der sker hvis du stopper kontakten til hende. Derfor tænker jeg heller ikke at den bedste løsning vil være at du siger til hende direkte at du ikke ønsker at I skal være veninder mere. Måske skal du i stedet bare lade beslutningen være hendes lige nu? Det kan tænkes at da hun slettede dig (fra de sociale medier, tænker jeg?), havde hun måske et ønske om at du ville kæmpe for hende, men jeg tænker at der er grænser for hvor meget du skal påtage dig, særligt når du ikke længere føler at du overhovedet kender hende mere. Et venskab går begge veje, og når det altid er den ene person der fylder, selvom de har meget på hjerte, så kan balancen hurtigt blive uligevægtig, og man føler sig overset. Du kan overveje at tage en snak med hende om at du ikke oplever at hun giver dig plads i jeres venskab, og at det betyder at du trækker dig fra hende, men jeg tænker at du egentlig har taget din beslutning, og at det er den rigtige beslutning for dig.

Hvis din veninde nu alligevel beslutter sig for at tage kontakt til dig igen, så kan det være at du skal gøre det klart for hende at du oplever at hun har brug for mere hjælp end du kan give hende. At du respekterer det venskab som I havde engang, selvom du ikke længere oplever at hun er den samme, og at du oplever at I er gledet for langt fra hinanden. Du kan eventuelt anbefale hende at tage et smut ind forbi chatten her på Cyberhus, eller du kan spørge ind til om hun snakker med en psykolog.

Selvom det kunne være fedt hvis vi allesammen havde kræfterne til at bære andres menneskers lidelse, så hænger verden bare ikke sammen på den måde. Og særligt ikke når man er 18 år og i gang med at finde ud af sit eget liv. Vi kan allesammen kun gøre vores bedste, og dét er godt nok. Du har allerede været en rigtig god veninde for hende, og jeg synes det er helt okay at den opgave nu er blevet for tung at bære. Du er, trods alt, kun et menneske.

Jeg håber du kan bruge mit svar og at du finder en ro i din beslutning. Husk at du også er velkommen i vores chat, hvis du har brug for mere.

Kærlig Hilsen

Signe 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program