porno

brevkassespørgsmål

porno

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Hej. 

Jeg havde tænkt mig at prøve at onanere for første gang i aften, men jeg har lige set porno (for første gang også) fordi jeg ville se om det tænde mig. Men nu har jeg bare alle de der utrolig klamme billeder inde i hovedet, og har overhovedet ikke lyst til at prøve at onanere længere, og er bange for at jeg vil have det der billede inde i hovedet, hver gang jeg tænker på noget seksuelt!!!!????

Svar: 

Hej med dig,

Det lyder spændende, at du skal i gang med at prøve at onanere. Det kan være en dejlig følelse, og en rigtig god måde til at lære sin krop bedre at kende.

Som du vist også selv har fundet ud af, så er porno ikke nødvendigvis det bedste sted at hente inspiration fra for alle. Og det er heller ikke alle, som tænder på at se porno. Det som sker i porno ligger også ofte langt fra virkeligheden, da porno ofte bliver meget ekstremt og grænseoverskridende. Derfor skal du ikke tro, at sex i virkeligheden behøver foregå på samme måde, som man ser i porno.

Det er meget forskelligt, hvad man som person tænder på. Hvis man skal opdele det meget "groft", så tænder drenge ofte på noget visuelt, det vil sige noget fysisk, som de kan se. Det kunne fx være en lækker pige eller porno. Modsat er der mange piger, som ikke tænder så meget på det, de fysisk kan se, men mere tænder på tanker og følelser. Derfor skal du måske prøve på at eksperimentere lidt med, hvilke tanker eller "tænkte historier" der tænder dig, og så tænke på dem, imens du onanerer. Så er jeg næsten sikker på, at de "klamme billeder", som du har i hovedet lige nu, nok skal forsvinde af sig selv. Hvis du mangler lidt inspiration til at finde ud af, hvad du egentlig tænder på, så kan du prøve at se nogle romantiske eller erotiske film. Eller måske læse nogle erotiske noveller, som man ofte finder i teenageblade og dameblade eller på internettet.

Jeg håber, du kan bruge mit svar - god fornøjelse ;-)

Venlige hilsner

Simone

 

 

Simone har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program