Hej med dig.

Tillykke med kærligheden, og at du har fundet en person, som du gerne vil giftes med! Det er dejligt for jer.

Jeg kan dog godt forstå, at du er frustreret over at stå din situation mht. til far. Det lyder som et rigtig svært valg med mange følelser og tanker bag. Jeg synes du har nogle gode overvejelser, og det er dem jeg primært vil bygge lidt videre på, efter at have læst dit brev. 

Min første tanke er, at jeg ikke tænker, at traditioner og ønsket om et traditionelt bryllup skal være udslagsgivende for din beslutning. Jeg synes det er vigtigt, at du træffer valget ud fra din mavefornemmelse - om du har lyst eller ikke har lyst til, at din far skal føre dig ned ad kirkegulvet. At ønsket om et tradiotionelt bryllup ikke skal være grunden til at du fx vælger at din far skal føre dig ned ad gulvet er fordi jeg synes, at du skal være helt tryg og glad for den beslutning du har valgt. Fører din far dig ned ad gulvet og føles det bare helt forkert, vil det være så ærgerligt for dig og din kærestes dag, og vil ikke gøre jeres smukke tradiotionelle bryllup bedre.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have det hele på plads i dit hovede, men jeg tror faktisk, at det bedste du kan gøre er at acceptere, at du skal have tid. Hvis du inderst inde ønsker, at du gerne ville have, at din far skulle føre dig ned ad kirkegulvet, så synes jeg du skal forsøge at genoprette forholdet til din far. Jeg ved ikke hvad der er sket mellem jer, men måske du med tiden kan få noget mere respekt, tiltro, eller hvad det er du mangler, til ham igen. Det kan også være, at du skal være helt ærlig overfor din far og få en snak med ham om, at du indimellem har svært ved at se at han skulle føre dig ned ad gulvet, efter alt hvad der er sket, men at du ønsker et bedre forhold til ham, så du kan få dette ønske igen. Sommetider hjælper det at være ærlig, og kan være en god mulighed for at få snakket nogle ting igennem.

Jeg kan godt forstå, du synes det er skide svært! Jeg har heller ikke en vej jeg vil rådgive dig i, for det hele afhænger jo af din mavefornemmelse. Jeg synes vigtigst af alt, at du skal fortsætte med at mærke efter i maven, hvad du vil have det bedst med, og så give det den tid du har mulighed for, før du beslutter dig. Du kan også forsøge dig med en plus- og minusliste, som måske vil kunne hjælpe dig, når du sidder og kigger på det hele samlet. Det skal være DIN følelse og lyst og ikke dine tanker om, om det vil såre din far. Han lyder også til at have såret dig. Og ja, det kan godt være, at man indimellem må vise sig som det "større" menneske, men du skal have det godt med din beslutning.

 Og lad det være mine sidste ord. Det skal føles rigtigt for dig og være den beslutning som du har det bedst med og føler dig tryggest ved.

 Held og lykke med det. Jeg håber du træffer en beslutning, som du har det godt med!

 Mange hilsner

Christina.