Sex med veninde?

brevkassespørgsmål

Sex med veninde?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Mig og en veninde havde sex til en fest for nogle dage siden, men nu føltes det lidt som om hun ignorere mig... Det var endda hende der lagde op til det

Svar: 

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at du føler dig lidt forvirret over, at din veninde pludselig ignorere dig, efter I i weekenden havde sex.

Grunden til at det pludselig føles som om din veninde ignorere dig, er sikkert fordi, hun føler sig lidt utilpas efter at jeres forhold har ændret sig fra at være et venskab, til pludselig at have seksuel karakter indover. Det kan godt være lidt mærkeligt at tænke over, hvis man før bare har været rigtig gode venner. Din veninde, er måske lidt genert over at have vist så privat en side af sig selv, og har måske derfor brug for at distancere sig lidt fra dig. Jeg tror, at hvis du bare giver det tid, og lader din veninde vænne sig til tanken, at hun ligeså stille vil stoppe med at ignorere dig. Jeg tror bare det er vigtigt, at du er overfor hende som du plejer, så hun føler, at du stadig er hendes ven.

Det kan selvfølgelig virke lidt mærkeligt, at det er din veninde der ignorere dig, når du siger, at det var hende, som lagde op. Til fest (hvor der måske også er alkohol involveret) kan man jo nemt blive revet med af stemningen og gøre noget, man måske ikke havde tænkt sig at gøre normalt. Jeg tror som sagt, at din veninde føler sig lidt blufærdig efter I har haft sex, og lige har brug for at vænne sig til tanken. Så tror jeg nok hun skal blive god igen :-). Bliver hun ved med at ignorere dig, kan du jo vælge, at tage en snak med hende, og spørge hvordan hun har det med det hele og evt. fortælle hende, at du ikke håber det kommer til at betyde noget for jeres venskab.

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program