Dating

brevkassespørgsmål

Dating

brevkassespørgsmål af
Jones Boy
18 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej mit navn er Jonas, jeg er i denne stilling at jeg er ved at have noget få en pige, vi kan hvis godt kalde det ret seriøst, men jeg føler ikke rigtig jeg er parat til at møde hendes forældre, så der for vil gerne have vi ikke tager hjem til hende og er sammen, og i den anden sidden vil jeg ikke have hun kender min adresse, så hvad skal jeg gøre for at faktisk lære hende at kende før jeg ved om hun er den rette? :) <3 elsker jeres brevkasse.

Svar: 

Kære Jonas

Hvor er jeg bare glad for at høre at du elsker vores brevkasser. Det er altid dejligt at høre at vi har fans :) 

Det lyder bare rigtig fedt at du har fundet en pige som du er glad for! Det er helt normalt at man gerne vil vente lidt med at møde forældrene eller invitere nogen hjem til sig selv. Du skriver ikke hvor du har mødt pigen, men hvis det nu er en pige fra din skole, så kunne I måske hænge ud der? Det kan også være at du skal invitere hende ud på nogle dates, hvor I laver nogle sjove ting. Det kunne være en koncert, en tur i biografen eller på café/restaurant. De første to forslag kan måske gøre dig klogere på om I har de samme interesser, og café/restaurant kunne være oplagt hvis du gerne vil bruge mere tid på at snakke med hende. I kunne også tage en tur på museum, hvor man både kan snakke med hinanden og om de ting man ser. Det behøver ikke være en kunstmuseum, men måske et sted hvor man også kan gøre eller prøve ting. En hurtig google søgning på aktiviteter i din kommune, kunne måske inspirere dig. I kan måske også skiftes til at finde på ting I kan lave sammen - nogle gange kan det være rigtig sjovt at se hvad den anden finder på, og det kunne være I skulle prøve at overraske hinanden med forskellige aktiviteter? Så lærer I også hinanden at kende på en ny og anderledes måde.

Du skriver ikke om du har fortalt hende hvordan du har det, men hvis hun nu f.eks. begynder at spørge dig om hvorfor du ikke vil møde hendes forældre eller hvorfor hun ikke må komme med hjem til dig, så synes jeg du skal prøve at fortælle hende at du gerne vil lære hende bedre at kende før I gør de ting. Her er det nok også en god idé at gøre det klart for hende at du rigtig godt kan lide hende, og at I har tid nok til alt det andet senere. At lige nu skal det handle om jer to og hvordan I passer sammen. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar, og jeg håber at du får svar på om hun er den rette! Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program