Hvis tanken er en og sindet en andet, når vejen beles og intet virker glat. At gå men mennesker i flok, at ville bektykke, uden at de ser det som en god ting. Jeg ved at når man ser på folk og vil hjælpe gør man alt i sin magt -”fortæl mig det så” Men nogle gange hjælper det ikke, jeg vi beskytte jer fra det unde, er det så det bedste at fortælle jer det –”nej” Tiden gå ingen forstå, men alligevel siger alle –”jeg har været det samme igennem” Jeg ved du har det man alle reagere anderledes. Jeg vil beskytte lige meget hvad! De vil grade hvis de for af vidde hvad der sker, en himmel falder ned og mellemgulvet sprækker. En himmel vil se livets glæde vil se intet vil ændre sig når man forgå. Lillies hjerne er et, men min er andreledes, kom mod den lysende pc-skærm og fortæl mig om det var vigtigt. Vingerne strammer og jeg burde være fløjet, men er alligevel blevet hjemme i mærket. Det er ikke at jeg kommer fra et slemt scenarium hjemmefra , jeg er bare knust. En person uden af havde fået sin første kærlighed, hvor mon den er? Man er sikker i mørket og føler sig tryk, dog usikker. Hvad verden svare er ikke vigtigt der imod hvad en sender dødsbringende. En voldsom storm er på vej over bjergende mon barndommen overlever, kærlighed er alt, men uden stemme er fuglen altid tavs. Vi lever i ingen tingets verden, tag mig seriøst! Man skal høre sandheden fra børn og fulde mennesker.