Kære du

En skilsmisse er for de fleste en kæmpe krise, som sætter meget dybe spor i en familie. Selvom det kan være det eneste rigtige at gøre for forældrene, så har det ofte meget store konsekvenser, og det kan tage måneder og år at finde sig til rette i den nye måde at leve på. Det du beskriver med at det hele ganske kortvarigt blev bedre, da I flyttede, for så at blive rigtig skidt igen, tror jeg også mange kender. 
Det med at flytte kan ligesom give noget ny energi. Men når hverdagen vender tilbage, kan det være svært at finde sig til rette i det nye. 

Først og fremmest så tænker jeg at I alle har en masse blandede følelser. Både din mor og far kan være glade for at være skilt, fordi deres forhold til sidst slet ikke var godt. Men samtidig kan de sagtens savne alt det gode som engang har været mellem dem. Måske er der en masse uafklarede ting mellem dine forældre der gør at de er vrede på hinanden?
De fleste forældre oplever også at få dårlig samvittighed over at have påført sine børn den smerte som følger med når mor og far går fra hinanden. Og så er der alt det praktiske. Det man før var to voksne til, skal man måske klare alene nu...det kan også presse forældre en del. 

Som barn kan jeg også forestille mig, at der er en masse udfordringer som man pludselig skal forholde sig til. Hvor meget kan man se begge sine forældre. Har man overhovedet lyst til at se begge? Hvad nu hvis mor eller far får en kæreste...hvordan forholder man sig så til dem. Og alt det praktiske i hverdagen. Måske skal man hjælpe mere til for at få tingene til at fungere osv. Alt i alt en masse faktorer der er med til at gøre at en skilsmisse lægger et enormt pres på hele familien. Og når man bliver presset bliver man lettere sur, vred eller ked af det. Jeg tænker det er meget normalt. Og alt det her sker så samtidig med, at du står midt i teenage-årene, som i sig selv kan være svære ind imellem. 

Jeg tænker at det er vigtigt for dig, at vide at der ikke er noget galt med din familie. Din familie er i den her tid udsat for et enormt pres, og jeres reaktion er som sådan naturlig. Men hvad kan I så gøre ved det? 
Jeg tror det er vigtigt at I prøver at snakke om det. Altså om at det bare i det hele taget er svært lige nu. Det er selvfølgelig svært at sige hvordan resten af familien oplever den her tid, men mon ikke de også har lagt mærke til at I skændes så meget? Jeg tænker i hvert fald det er vigtigt at du får fortalt hvordan du oplever det hele. 
Jeg tænker det er vigtigt, at gøre det på et tidspunkt hvor I ikke er sure på hinanden i forvejen. Det er svært at tage sådan en snak, hvis man i forvejen er ked af det eller vred...eller hvis man lige har haft en konflikt om et eller andet. 
En mulighed kunne være at skrive et brev til din mor og lillebror, om hvordan du oplever jeres forhold lige nu. Skriv også hvad du godt kunne tænke dig der skulle ske. Det kunne måske være et godt udgangspunkt for en snak om hvad I sammen kan gøre for at ændre de her negative mønstre som I er kommet ind i, i øjeblikket. 

Jeg tænker også at det måske kunne være rart for dig at snakke med nogen som ikke lige selv er en del af den her konflikt i din familie, om hvordan du har det lige nu. Nogle gange kan det være svært at sige hvad man føler til sine forældre, fordi man kan være nervøs for at såre dem. Jeg synes det er vigtigt at man prøver at snakke med sine forældre om det selv om det er svært, men nogle gange kan det som sagt også hjælpe at snakke med andre om det. Du kan læse mere om hvordan du kan finde nogen at snakke med her

I forhold til det her med selvmordstankerne, kan jeg også godt forstå, hvis du bliver bange for hvad det er for tanker du pludselig oplever.
Jeg tror dog det er vigtigt at du tænker på tankerne som et udtryk for, at du inderligt ønsker en ændring i dit liv. Sådan er selvmordstanker faktisk for de fleste. Op mod 40 procent af alle unge oplever at have selvmordstanker på et tidspunkt. Men for langt de fleste handler det slet ikke om at ønske at dø. Det handler mere om et brændende ønske om at tingene bliver anderledes, og at det ikke hele tiden skal være så svært og gøre så ondt. 

På samme måde tænker jeg om de her ting du gør ved dig selv. Jeg tænker at det er en form for selvskade. Selvskade er egentlig ikke et særligt godt ord, synes jeg. Alle jeg har talt med om selvskade gennem årene har nemlig altid skåret, brændt slået, hævet hård ud eller noget helt andet som en strategi for at komme lidt lettere igennem hverdagen. 
Selvskade giver den her følelse af en "god smerte". En smerte som på mange måder er meget lettere at håndtere end den smerte man føler indeni. På den måde kan man tænke det som en strategi man skaber for at prøve at gøre noget godt for sig selv. Noget der kan skærme mod det der gør mest ondt. Rent kemisk fungerer det også fordi hjernen frigiver nogle stoffer, når man påfører sig selv smerte. Stoffer som kan give sådan en kortvarig "lykke"-følelse. 
Problemet med selvskaden er bare, at den ikke virker særlig godt på lang sigt. For smerten indeni er kun væk ganske kortvarigt, når man selvskader...den kommer altid igen, fordi alt det man i bund og grund er rigtig ked af...det er der jo stadig. 

Så på den lange bane er det eneste der fungerer, at "angribe" de følelser og tanker indeni som er årsagen til at man er ked af det. I dit tilfælde kunne det godt lyde som om dine forældres skilsmisse er en afgørende faktor. 

Du skal helt sikkert ikke ignorere de her tanker og det at du hiver hår ud. Du skal helt sikkert tage dig selv, dine tanker og dine følelser alvorligt. Du har allerede taget et stort skridt i den rigtige retning ved at skrive her i brevkassen. Tag også det næste skridt, og få snakket mere om alt det her. Både om dine forældres skilsmisse og alle de ting der er fuldt med. Og også om dine selvmordstanker og de ting du er begyndt at gøre ved dig selv. 
At snakke om det får ikke alt det svære til at gå væk med det samme. En skilsmisse kan være en lang proces. Men ved at snakke om det, kan du få nogle bedre redskaber og bedre strategier til at komme lidt lettere igennem processen. Selvom det hele kan virke svært og måske endda uoverskueligt lige nu, så kan det sagtens blive godt igen...det ved jeg. Tjek linket ud jeg smed ind tidligere...jeg ved det nytter. 

Mange gode tanker
Niels-Christian