Kære dig...

Tak for dit brev i brevkassen. Det er flot af dig at skrive herind. Ingen skal gå rundt og være kede af det og være triste. Jeg vil prøve at svare så godt jeg kan på dit brev. 

Det lyder til, at du er ved at komme i puberteten og er godt på vej mod at blive teenager. For nogle sker det hurtigere end andre. Jeg kan godt forstå, at det er lidt svært at være den første, som er begyndt at vokse og udvikle sig. I puberteten og teenage alderen har man ikke lyst til at skille sig alt for meget ud fra de andre. Så jeg forstår godt, at det er en svær tid for dig lige nu.
Der sker mange ting i kroppen, når man kommer i puberteten. Man udvikler sig fra at være barn til et ungt menneske. Nogle kommer allerede i puberteten, når de er 10 år gamle. For andre sker det først, når de er 13 år eller ældre.

Du skriver, at du oplever, at du ofte bliver sur og ked af det. I puberteten sker der ikke kun ting med kroppen, men vores følelser gennemgår også en forandring. Nogle bliver meget følsomme, hvor de oplever, at der næsten ikke skal noget til før de bliver kede af det eller sure. Det skyldes, at kroppen producerer en masse hormoner. Hos dregene producerer kroppen især testosteron, og hos pigerne er det især østrogen. Det kan give mange humørsvingninger og vredesudbrud. 
For nogle hjælper det, at tage et par dybe vejrtrækninger, når de kan mærke, at deres krop er ved at reagere ude af kontrol. Vejrtrækningerne kan virke beroligende og hjælpe med at få stryr over følelserne inden man mister kontrollen. Måske det også vil være noget, som kunne hjælpe dig? Selvom det kan virke somom de her følelser og humørsvingninger aldrig går væk, så bliver de bedre med tiden. Og bare rolig, dine venner og veninder vil også komme igennem en periode, hvor deres kroppe udvikles og hormonerne løber løbsk. 

Du skriver lidt om dine venner. Jeg kan godt forstå, du er ked af, at dine venner ikke lukker dig med ind i fællesskabet mere. Det er aldrig sjovt at blive "glemt" eller holdt uden for. Du skriver, at du godt kan lide at lave mange jokes og have det sjovt. Det er altid fedt, når man kan grine og have det sjovt sammen med sine venner. Dog kan man også godt få nok af jokes, hvis de bliver fyret af hele tiden. Det er ikke alle, som synes, det er lige sjovt/underholdende altid. Som nævnt tidligere, så sker der mange ting i kroppen, og især med vores følelser og måde at være på, når vi kommer i puberteten. Det kan være dine venner syntes, det var sjovt, da du lavede mange jokes før, men nu hvor de også selv er på vej i puberteten, er det ikke længere lige så underholdende som den gang. Vi er alle forskellige, og der skal selvfølgelig også være plads til at fyre jokes af og have det sjovt. Men det handler også om, at fornemme situationen. Nogle tidspunkter er bedre til at være sjov i end andre. 
Du skriver, du gerne vil have, at dine venner bliver mere opmærksomme på dig. Det er helt i orden, at sige det, og jeg synes ikke, det virker diva-agtigt! Det er rigtig flot, at du kan sige sådan noget. Det er ikke alle, som vil have modet eller tankerne til at kunne tænke sådan. 
Men for at kunne få deres opmærksomhed og gøre dem bevidste om, hvordan de er overfor dig, så er der nok kun én, der kan gøre det, og det er dig. Selvom det kan virke svært og vildt grænseoverskirdende, så tror jeg, dine venner vil sætte pris på, at du fortæller dem, hvordan du går rundt og har det.
Hvis det virker helt uoverskueligt og alt for grænseoverkskridende, kan du prøve at gå til din klasselærer og fortælle om, hvordan du går og har det. Din klasselærer kan eventuelt hjælpe med at holde et lille møde med dig og dine venner, hvor I snakker om, hvordan I har det og hvordan det går i klassen. Og så kan din klasselærer gøre de andre opmærksomme på, at du føler dig trist og overset af de andre. Det kan i hvert fald være en tryg måde at udtrykke sig på, når man får hjælp fra andre og er i trykke rammer. 

Jeg forstår godt, at livet kan være lidt svært nogle gange. Der er mange følelser og tanker, der løber igennem hovedet, især i puberteten.
Heldigvis er puberteten kun en fase, du skal nok komme ud på den anden side igen og blive glad.

Hvis du har lyst til at snakke mere om det her, eller du noget andet på hjertet, er du altid velkommen til at skrive igen, både her i brevkassen og i vores 1-1 chat.

Mange kærlige hilsner

Anna