Hej Cyberhus.

Denne her besked bliver altså megaforvirrende, men det er også jeg føler i mit hoved, så det giver et godt billede på hvordan jeg har det. 

Jeg er normalt en pige, der ikke tager tingene så tungt og er meget ligeglad med, hvad folk tænker om mig. Jeg er en af de typer piger, der gør hvad jeg har lyst til og hvis folk ikke kan lide mig, er det fint, og hvis de kan lide mig er det også fint. Altså jeg tænker ikke så meget over tingene, men det seneste stykke tid, har jeg virkeligt tænkt på en særlig ting, som virkelig har “generet” mig. Jeg er nemlig i tvivl om min seksualitet og jeg tror jeg er biseksuel. Og det er en ting, hvor jeg kan mærke, at det virkelig betyder, hvad folk tænker om mig. 

Det begyndte at stige mere og mere til hoveds, da jeg skulle bruge det til en eksamenen sidste år, fordi det var der, jeg fandt ud af, hvad det egentligt rigtig ville sige at være tiltrukket af begge køn. Jeg skulle lave noget research, så jeg søgte på definitioner af biseksualitet, folks spring-ud historier, osv., og jeg fandt ud af, at jeg kunne genkende rigtig mange af tingene. Da jeg læste alle de ting, de havde gennemgået og hvordan de havde haft det, tænkte jeg "sådan har jeg det sgu også", altså man kan sige, at det var en slags øjenåbner. Jeg begyndte så at stille mere og mere tvivl ved det, fordi jeg begyndte at tænke mere og mere over det, hvor jeg så stille og roligt begynde at tænke mine følelser igennem. Jeg fandt så ud af, at jeg har haft følelser for en pige før, bare hvor jeg ikke rigtig tænkte over det, netop fordi det var en pige, og ikke en dreng. 

Jeg har nemlig været stærk forelsket i en dreng førhen, og troede derfor at jeg  var hetroseksuel. 

Jeg fandt også ud af, at der har været mange små erindringer, hvor jeg har gjort/sagt noget en helt hetroseksuel måske ikke ville. Og jo mere, jeg tænkte, desto mere begyndte tvivlen mere og mere at opstå og siden har mit hoved bare ikke villet stoppe. 

Jeg tror også, jeg har været i tvivl i længere tid end jeg egentligt vil indrømme overfor mig selv. Jeg tror altid jeg har gået med det, men der altid bare har været noget “vigtigere” i mit liv, der skulle “løses”.

Jeg føler mig tiltrukket af piger, men det er mest på det seksuelle plan, når jeg tænker på det. Jeg er ikke særlig erfaren på det seksuelle, da jeg ikke har haft nogle seksuel kontakt med nogle køn, men jeg forstiller mig rigtig meget hvordan det er seksuelt at være sammen med især piger. Jeg ser nogle gange porno, og der har jeg fundet ud af, at jeg kun bliver tændt på samleje mellem to kvinder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan simpelthen ikke blive tændt/onanere til porno mellem en kvinde og en mand. Men det forvirrer mig, fordi jeg kan sagtens kigge på en dreng og tænke, at han ser virkelig godt ud? Da jeg var forelsket i ham drengen, forstillede jeg mig også hvordan det var at være sammen med ham.

Jeg kan heller ikke finde ud af er om det er en fase, eller om det er noget, der kommer til at "vare" ved. Jeg er virkelig bare forvirret omkring de følelser, jeg gennemgår. Det er som om piger er på samme stadie for mig, som drenge også er for andre? Altså jeg kigger fx på piger på samme måde, som mine veninder kun gør ved drenge. Fx hvis jeg også ser en film, finder jeg nogle gange pigehovedrollen meget mere interessant end drengehovedrollen, som mine veninder fx ville gøre.

Og det er som om at kønnet faktisk ikke siger mig så meget. Det er mere personligheden og mennesket bag, jeg veksler højere. 

Fordi på den ene side kunne jeg sagtens selv se mig selv sådan, men alligevel er der noget i mig som er virkelig meget i tvivl, og virkelig bare ikke kan finde ud af det. 

Mange af mine veninder er begyndt at kysse og den slags, når vi bliver lidt fulde til fester. De har førhen prøvet på mig, men jeg har skubbet dem væk hver evig eneste gang. Jeg er bange for, hvad der vil ske, hvis jeg prøver. Jeg er bange for, hvad jeg skal tage stilling til, hvis jeg kan lide det. 

Omvendt kan jeg sagtens gå ned af strøget og holde en af mine veninder i hånden. Det er måske unormalt for andre, men det gør jeg tit, men jeg ender altid med at holde op, fordi at jeg mærker at rigtige mange mennesker har fordømmende blikke og det kan jeg ikke lide.

Jeg er lige startet på gymnasiet, og har derfor også fået en ny venindegruppe. De har allesammen kærester på, men jeg er den eneste “uerfarne” af dem. Jeg er nemlig i en periode, hvor jeg ikke søger noget forhold med nogle eller går særligt meget op i forhold, da jeg føler at det er bedst for mig at være single. Jeg vil hellere fokusere på andre ting.  

Jeg er ikke særlig åben om hvad jeg tidligere har prøvet overfor mine gymveninder, bl.a. ham drengen og nogle andre ting, fordi at jeg allerhelst bare vil glemme det. Og fordi jeg aldrig fortæller hvad jeg har prøvet, hvad jeg kan lide osv., har jeg fundet ud af nogle af dem tror jeg er biseksuel. Det forvirrer mig også, at de bare kan “stemple” mig sådan, når de ikke kender mig helt så godt og uden at kende baggrunden, fordi vi kun har kendt hinanden i lidt over en måned. 

Jeg fandt ud af at de har talt om det, fordi jeg var sammen med min veninde alene og hun spurgte mig bare der, hvilket også var grænseoverskridende. 

Og jeg fandt det egentligt underligt, hvis jeg virker som det i deres øjne, fordi at jeg har talt med mine allertætteste veninder om det. Og de havde ingen anelse om det, da jeg fortalte, at jeg var i tvivl. Altså de havde de overhovedet ikke forventet. Men noget af det mine tætteste veninder har sagt, er at jeg skal være åben overfor begge muligheder, og jeg har hele livet til at finde ud af det. (udover det også siger, de er støttende og altid vil være der for mig osv.) 

Men jeg vil gerne have en slags afklaring, fordi det er noget, der virkelig fylder meget. Sådan mere og mere for hver dag, der går. 

Jeg bliver sytten lige om lidt og de fleste af mine gymveninder er sytten. Jeg er et år ældre end mine tætteste veninder. 

Jeg håber, i kan hjælpe mig. 

Med venlig hilsen 

Den forvirrende pige