Fodbold kampen

brevkassespørgsmål

Fodbold kampen

brevkassespørgsmål af
Ditte
13 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Hejsa.

Da jeg spillede fodbold her for en time siden fik jeg smerter i højre bryskasse og det blev sløret for mine øjne, Jeg blev ikke skiftet ud i hele kampen som var 2x30 min. 

Smerterne i brystkassen dunkede og jeg blev helt svimmel og opfattede først hvad de andre sagde et par sekunder efter de havde sagt det.

Hilsen en pige på 13, som har brug for hjælp

Svar: 

Hejsa Pige på 13 år.

Mange tak for dit spørgsmål! Det er altid godt at være opmærksom på sin krop og de signaler den sender.

Du beskriver at du midt under en fodbold kamp, som sikkert har været hårdt fysisk arbejde, pludselig får hjertebanken og flimren for øjnene, men at det lykkes dig at spille videre. Du fortæller ikke om du har haft ligende tilfælde tidligere og om du f.eks. har været besvimet i den forbindelse. 

Jeg forstår godt at du bliver lidt urolig, da det lyder som en ret ubehagelig oplevelse. Som udgangs punkt synes jeg dog at det lyder meget fredeligt. Jeg har selv som ung dyrket meget hård fysisk kampsport, og oplevede også lignende tilfælde, hvor jeg pludselig kunne mærke mit hjerte banke meget hurtigt og at jeg blev helt svimmel og dårlig. Det kan komme i anfald under hård fysisk træning, men også nogen gange hvis man gør en tilfældig hurtig bevægelse. Det er dit hjerte som pludselig slår lidt uregelmæssigt, hvilket kan være en meget normal ting hos unge mennesker og nogen gange går det over med alderen.

Jeg lærte at kontrollere det ved at tage nogle dybe vejrtrækninger og fokusere på det og evt lægge mig lidt ned.

Jeg synes dog at hvis du oplever flere ligende tilfælde og det ikke rigtig vil gå over, og du fortsat er urolig, så skal du opsøge din læge, gerne når du har sådan et anfald, og så kan han/hun vurdere dig og evt tage et EKG (et billede af dit hjertes rytme).

Håber du kan bruge mit svar, og føler at du har lidt redskaber til hvis det skulle ske igen.

Mvh Julie

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program