Kære du.

Det lyder til, at du har det ret svært derhjemme, og at du ikke føler, at der bliver taget højde for dine behov og ønsker, og det kan jeg godt forstå må være rigtig svært. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du prøver at undersøge, hvilke former for hjælp du kan få, for det vigtigste er, at du har det godt, og at du trives der, hvor du bor. 

Der er rigtig mange børn og unge, som er i samme situation som dig og mange synes, at det er rigtig flovt og at det er et tabu, at ens forældre drikker. Derfor er der mange, der prøver at skjule det og ikke fortæller det til nogen. Og det kan også være rigtig svært at stå frem og fortælle, hvad der sker derhjemme, fordi man aldrig ved, hvordan andre vil reagere og man har heller ikke lyst til at være anderledes end andre. Men det kan være rigtig ensomt at gå med det selv, og mange svinger mellem forskellige følelser som vrede, bekrymring og skyld, og det kan være rigtig hårdt at gå med. Måske det er noget du selv kan genkende? Jeg kan også forestille mig, at det er rigtig hårdt at være dig, fordi du har så meget ansvar nu hvor dine søskende ikke bor hjemme længere, og det lyder ikke til, at du har så mange muligheder for at gøre det, du har lyst til. Så derfor tænker jeg også, at det er vigtigt at du får noget støtte, og dine forældre får noget hjælp til at håndtere deres misbrug. 

Du skriver, at du tit har tænkt på at løbe hjemmefra og at du tror, at den bedste løsning for dig er at komme i plejefamilie. Der er heldigvis mange forskellige former for hjælp, når man er i din situation, og familiepleje kan være en af dem. Jeg tænker at der overordnet er to muligheder for den hjælp, du kan få:

1. At dine forældre indvilliger i at få hjælp for deres misbrug. Det har de krav på at få gratis fra kommunen. Du kan prøve at google din kommune og skrive alkoholbehandling, og se hvad der dukker op. Der findes også et rådgivningstilbud, der hedder alkolinjen, som er en anonym telefonrådgivning for voksne, der har alkoholmisbrug. Begge muligheder vil selvfølgelig kræve, at dine forældre er med på det. Det vender jeg tilbage til senere i mit svar. 

2: En anden mulighed er anbringelse, som du selv nævner. Det vil kræve, at du kommer i kontakt med kommunen og en familierådgiver. Jeg vil lige starte med at sige, at anbringelse ikke altid er noget man selv bestemmer, for hvis dine forældre nu gerne vil få hjælp til deres misbrug, så kan det være, at kommunen vil vægte det fremfor, at du bliver anbragt. Men det er dig og dine behov, der skal tages udgangspunkt i, når kommunen skal vurdere, om du skal anbringes. Det kan ikke ske udenom dine forældre, da de skal have det afvide og være en del af det, og den undersøgelse der vil være en del af vurderingen i, om du skal anbringes. Der findes to former for anbringelser: En frivillig og tvanganbringelse. En frivillig anbringelse sker i enighed mellem forældrene og kommunen, mens en tvanganbringelse sker, hvis der er en åbenbar risiko for, at man som barn eller ung vil lide skade eller er så påvirket af forældrenes misbrug. Og det er altså kommunen og en familierådgiver, som vil vurdere det. Så hvis du tænker, at du gerne vil have noget hjælp af kommunen og se om en plejefamilie kan være en løsning, så vil jeg anbefale dig, at du tager kontakt til din kommune. Du kan prøve at google din kommune og familierådgivningen, og så skulle der gerne være et telefonnr eller en mailadresse, som du kan skrive til og høre nærmere. Du kan også læse mere om anbringelse her. 

Det kan være en meget stor beslutning at ville anbringes eller bare at ville flytte fra sine forældre. Selvom jeg godt kan forstå, at det kan være svært at snakke med dine veninder og andre mennesker om det, der sker derhjemme, så kan det være rart at tale med nogen, der ved noget om at være i en familie, hvor der bliver drukket meget. Her kan jeg anbefale dig at kontakte Tuba, som både har chat- og telefonrådgivning. De tilbyder gratis rådgivning til børn og unge, der vokser op i familier med alkoholmisbrug, og du vil være helt anonym. De har også et ung-til-ung forum, hvor man kan skrive med andre, der går igennem lignende eller det samme som en selv. Det kan nemlig være lettere at tale med nogen, der forstår en og det, man går igennem. Du kan også skrive til Hope's brevkasse, som også er et rådgivningstilbud ligesom Tuba. Selvom det er svært, så tænker jeg også, om du kan prøve at overveje at tale med en voksen om, hvordan du har det. Det kan fx være, at du har en lærer, som du har det godt med. Selvom det kan være grænseoverskridende, så er det bare rigtig meget som du bærer rundt på selv, og det kan virke lettende at få det sagt højt til nogen.

Der er altså lidt forskellige ting, som du kan prøve at gøre. Det kan være, at du skal starte med at tale anonymt med en rådgiver, så du kan få lidt flere råd til, hvordan du kan gribe situationen an, og få lidt mere afvide om hvilke muligheder, der er i din kommune. 

Du spørger også til, om dine forældre vil blive skuffet eller vrede over, at du gerne vil anbringes. Det kan være svært at sige, for selvom de spørger, om du ikke snart flytter, så kan det sagtens være, at de ikke mener det bogstaveligt. Men det er helt sikkert, at det ikke fungerer for dig at bo derhjemme, og det vigtigste er, at du har det godt, hvilket det ikke lyder til, at du har lige nu. Så uanset hvordan de reagerer, så tænker jeg, at du må tænke på dig selv og hvad der er bedst for dig. Måske kan det komme som et chok for dine forældre, at du ikke har lyst til at bo hjemme, men det lyder også til, at du har prøvet at fortælle dem, hvordan du har det med dem og deres alkoholforbrug. Jeg tænker på, om det kunne være en idé at prøve en sidste gang, og så fortælle nogle af de ting, som du skriver så fint i dit brev til os. Du kan overveje at fortælle, at du faktisk ikke har lyst til at bo hjemme længere, og du er ved at undersøge, om du kan flytte væk. For det kan være, at det så vil gå op for dem, at du faktisk mener det, når du siger, at du ikke har det godt derhjemme. Og samtidig vil det også være en måde at finde ud af, hvad dine forældre egentlig tænker om deres alkoholforbrug, og om de er med på at indvillige i en frivillig anbringelse, eller det kan være, at de indser at de har brug for hjælp, og så kan det være, at en anbringelse ikke bliver nødvendig.

Du er altid velkommen til at kontakte os i vores chat, hvis du har brug for hjælp til hvordan du kan snakke med dine forældre, eller bare generelt, hvordan du skal håndtere det hele. Det kan være en stor ting at skulle have kontakt til kommunen, og hvis det når så langt som en anbringelse, så vil der være mange ændringer, og det kan være rart at have nogen at snakke med det om. 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, og at du finder den hjælp, du har brug for. Det er så vigtigt, at du har det godt og du bliver hørt, så jeg synes, at det vil være rigtig flot af dig, hvis du har mod på at fortælle nogen om, hvad der sker. 

Mange hilsner

Pernille