Min mave ødelægger mit liv
Min mave ødelægger mit liv
Hej cyberhus
Jeg er lige startet i 9. Jeg har døjet meget med min mave, siden maj. Den siger mærkelige lyde, der nogle gange kan lyde som en prut eller kan være ret høj. Jeg hader når det sker og ønsker, at jeg bare kan grave mig ned i et hul og forsvinde. Det ødelægger egentlig min dag når det sker(og det sker hver dag) og jeg har også fået det dårligt af det og nogle gange taget hjem. Jeg havde håbet rigtig meget på, at det ville gå væk efter sommerferien, men næsten hele dagen idag sad jeg med ondt i maven og den sagde også lyde et par gange. Sidste år skete det mest kun om morgenen og formiddagen, især når der ikke var nogen der snakkede. Men idag var det hele dagen. Jeg har virkelig ikke lyst til at tage i skole, men det er jeg jo nød til. Jeg er bange for, at det her skal gøre 9 klasse til et mareridt, for det gjorde det i de sidste måneder af 8 klasse. Og der havde jeg det forfærdeligt.
Jeg vil gerne fortælle min mor og far om det, men min mor er ved at starte et firma op. Og jeg har ikke lyst til at fortælle det sådan, at de skal have flere ting og se til.
Jeg spiser normalt og drikker og jeg spiller fodbold et par gange om ugen. Jeg ønsker for alt i verden at det vil stoppe for det ødelægger mit liv!!!
Mvh hende der virkelig har brug for hjælp
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at håndtere, at din mave larmer så meget. Selvom det sker for alle, at vores maver indimellem "rumler", er der ofte mange mennesker som bliver lidt forlegne over det, da det er noget man ikke kan styre, men som skaber opmærksomhed på os. Som sagt, er det noget der sker for alle. Til gengæld lyder det på dig som om at din mave rumler rigtig meget, og at du tilmed har ondt i den. Det er selvfølgelig ikke optimalt!
Du nævner, at dine forældre har rigtig travlt, og at du derfor ikke har lyst til at fortælle dem om det, da det giver dem mere at tænke på. Sådan synes jeg ikke du skal se på det. Jeg er sikker på, at dine forældre allerhelst vil vide hvordan du har det, og når du går og har ondt i maven og har en mave som rumler meget, så er jeg sikker på, at de gerne vil hjælpe dig. De skal jo bare bestille en tid til lægen med dig, og så se hvad lægen siger. Lægen vil sikkert tage nogle tests - det kan fx være blodprøver, for at vurdere om der er noget du ikke kan tåle. Det kan fx være gluten (produkter med de fleste meltyper), laktose (mælkeprodukter), æg, soya eller noget andet. Hvis blodprøverne ikke viser noget, eller hvis lægen vurderer du skal igennem nogle andre tests, synes jeg selv du skal prøve at teste hvad din krop kan lide, og ikke kan lide. Du kan fx i en periode på fx 3 dage udelukke mælkeprodukter fra din kost og se om det har nogen effekt på din mave.
Det kan også være, at din mave vil have godt af at spise flere grøntsager, spise mere fiberrigt (rugbrød, grovbrød, fuldkornspasta, brune ris, mv.) eller mere varieret. Jeg ved jo ikke hvordan din kost normalt er, men når ens amve reagerer uhensigtsmæssigt, tror jeg i mange tilfælde at kosten er et af de steder man bør sætte ind, for at se om man kan ændre på det.
Som sagt, er rumlen i maven meget normalt. I en undersøgelse omkring rumlen i maven, har 50% af danskerne faktisk sagt, at de oplever at deres mave rumler hver dag. Det er altså ikke noget du behøver være flov over, da over halvdelen af danskerne oplever det dagligt, ligesom dig. Som jeg også nævnte tidligere, kan det selvfølgelig være svært, fordi man føler at det skaber opmærksomhed omkring én ud fra noget man ikke kan styre. Som teenager er man ekstra opmærksom på hvad andre tænker om én, og om man udskiller sig fra meget fra de andre. Derfor kan jeg godt forstå, at du har det ekstra svært med det. Selvom det er svært at ignorere det, synes jeg du skal tænke over, hvor normalt det faktisk er, at ens mave rumler, og at det ikke behøver ødelægge din dag i så høj grad som det gør. Måske det også vil kunne gøre situationen mindre pinlig for dig, hvis du prøvede at gøre det til noget lidt humoristisk og "joke" lidt med det. Det kan gøre, at det ikke føles så pinligt for dig, da du selv gør opmærksom på den. Jeg siger ikke, at det er sjovt, da det ikke opleves sådan for dig, men sommetider kan det hjælpe at vende en lidt akavet situation til noget sjovt, og få det bedste ud af det.
Men som sagt synes jeg, du skal tale med dine forældre om det, og derefter få en tid ved lægen, som har ekspertisen og som kan hjælpe dig videre. Man skal aldrig gå med ondt i maven, og jeg er helt sikre på, at dine forældre er meget villige til at hjælpe dig, hvis du forklarer dem det hele.
Mange hilsner
Christina.