Krise! Fremtid? Pis!

brevkassespørgsmål

Krise! Fremtid? Pis!

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Jeg har stor krise over min fremtid. Jeg går på universitetet, men jeg har stort set dumpet alle mine eksamener indtil nu, og har et forfærdeligt gennemsnit. Desuden har jeg allerede en eksamen der er ude i tredje forsøg - og jeg er kun lige blvet færdig med andet semester. Dvs. hvis jeg ikke bestå den næste gsng, ryger jeg ud af mit studie! 
Jeg får ofte at vide at mine tekst analyser og forståelser er helt forkerte. Og det er ikke sjovt. Det er jo noget af det vigtigste man skal på Uni, og der fejler jeg så stort. 
Min hverdag fungerer fint. Jeg er glad for mit studie, min bolig, mine venner, min by. 
Jeg vil rigtig gerne fortsætte studiet og og fortsætte mine aktiviteter hvor jeg bor. Jeg har allerede et stort netværk og har fundet min plads. 
Jeg har planlagt at starte på tredje semester her i september,  med fornyet energi og virkelig prøve at være en god studerende og gøre det godt for mig selv. Men med to re eksamener her i sommerferien, samt en re-re-eksamen (tredje forsøg) til vinter, ser min fremtid alt andet end lys ud.  
Jeg tror ikke jeg kan gennemføre det. 

Men hvad skal jeg så? Højskole er for dyrt, en anden uddannelse er lige så svær, og at flytte hjem til forældre er for stressende. 
Jeg har ikke nogen arbejde, ingen ordentlig opsparing, da den er brugt på indskud og skolebøger, og jeg har generelt ingen energi eller lyst eller ide om hvor jeg skal gå hen. 

Kan I hjælpe mig? 

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt se at det er en noget svær situation du står i. 

På den ene side er det fantastisk at du er glad for din hverdag og dit studie, men det er selvfølgelig rigtig ærgerligt når du så får at vide at du ikke klarer dig så godt på studiet som du gerne vil. 

Jeg kan godt forstå hvis du har svært ved at se at du kan gennemføre, men jeg tænker at det er lidt for tidligt at opgive endnu. 

Først og fremmest tænker jeg at det er vigtigt at du har en forståelse for hvad det er der går galt når dine analyser er forkerte. At du har en klar forståelse af hvad det er der går galt er afgørende for at du kan rette op. Så spørgsmålet er om du har fået en grundig forklaring..som du forstår? Det afgørende her er om du har et klart billede og en helt klar forståelse af hvad du skal gøre anderledes. Hvis ikke du har det er det lidt som at skyde til måls med bind for øjnene og det er nok de færreste der kan det. Man kan selvfølgelig være hledig men de fleste vil nok blive ved med at skyde forbi. 

De undervisere som har givet dig feedback og ikke godkendt dine analyser...overvej at kontakte dem og spørg yderligere ind til hvad du skal gøre anderledes. Hvis du har fået skriftlig feedback kan du også overveje at snakke det igennem med en studeikammerat. Eller måske vise nogle af dine analyser til andre på studiet og høre hvad de tænker. Hver åben og ærlig om at du har svært ved det og at du ganske enkelt har brug for hjælp til at "knække koden" på at lave en god analyse. 

Hvis nu det bare slet ikke kan komme til at fungere på studiet lige nu så tænker jeg ikke nødvendigvis det behøver at betyde at du skal opgive. Måske kan du samle erfaringer andre steder i et år eller to og så vende tilbage til studiet senere. Jeg ved godt det kan være svært økonomisk, men måske kunne du bruge et år eller to på at arbejde og dermed både spare penge og erfaring sammen der kan være med til at du vil kunne gennemføre dit studie. 

En helt anden mulighed kunne også være at du skifter studie. Nu fortæller du ikke hvad det er du læser på uni. Men hvad tænker du at du skal bruge din uddannelse til bagefter? Måske findes der andre studier der ligner dit nuværende, og som gør at du vil kunne arbejde indenfor samme eller et lignende område?

Jeg ved godt at både studieskift og et sabbatår eller to med arbejde vil skubbe hele processen og gøre at du er færdig senere i livet. Men der tænker jeg også det er vigtigt at være opmærksom på at for bare 10 år siden var det helt normalt at man først blev færdig med sin uddannelse sidst i 20erne og rigtig mange først i starten af 30erne. Så et skifte eller nogle års arbejde der vil give dig mere job og livserfaring er ikke nødvendigvis en katastrofe. 

Jeg ved ikke om du kender til Studenterrådgivningen, men dem ville jeg helt sikkert overveje at prøve hvis jeg var dig. De er vandt til problematikker som din og du kan få anonym og gratis rådgivning gennem dem. Du finder dem her

Mange hilsner
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program