Hej Fortvivlede

Jeg kan godt forstå du er rigtig ked af at blive afvist på den måde som du oplever i forhold til den her fyr. Det er virkelig ikke fedt at opleve at andre i den grad melder fra, men det er desværre nok noget de fleste mennesker oplever ind i mellem. 

Ud fra det du beskriver ser det ikke rigtig ud som om der er noget du kan gøre for at fixe forholdet til den her fyr igen. Det er meget tydeligt at han ikke ønsker at have noget med dig at gøre. Hverken at modtage en undskyldning, forstå dit synspunkt eller noget andet, og det virker som om dine forsøg på at komme i dialog med ham bare skubber ham længere og længere væk. 

Men jeg tænker at du kan bruge oplevelsen til at se på om der fremadrettet er noget du kan gøre anderledes næste gang du står i en lignende situation. Vi er ikke og kan aldrig blive herre over hvad andre mennesker tænker og gør, men vi kan ændre på os selv. For dig kan det måske både være noget med at tænke over om du fik sagt det her med at du ikke troede på det samme som ham på en stødende måde som han blev såret over? Det er slet ikke sikert at du gjorde det, men det er i hvert fald noget af det du kan gøre for at få en erfaring med fra den her oplevelse som du kan bruge senere hen. 
Dernæst tænker jeg at det i stor grad handler om at acceptere at du flere gange i livet vil møde mennesker som du er uenig med og måske også mennesker som synes at det du står for, tænker og føler er mærkeligt eller forkert. Med flere milliarder mennesker på jorden der alle kommer fra forskellige kulturelle, religiøse og sociale baggrunde er det ganske enkelt bare et af livets vilkår at vi vil møder mennesker som vi er uenige med. 

Jeg tænker at det er et rigtig godt udgangspunkt for at danne gode relationer og også meget sympatisk at du gerne vil være ven med alle. Det er ganske enkelt bare umuligt fordi det ville kræve at du ikke var tro overfor dig selv og dine værdier. Ikke forstået på den måde at man ikke kan være venner med mennesker der ikke har de samme værdier...for det kan man selvfølgelig sagtens. Man skal bare være enige om at man kan acceptere hinandens forskellighed. Og netop der virkede det som om ham fyren her ikke accepterede jeres forskellighed, ligesom du måske var parat til. Jeg tænker at det i høj grad er ærgerligt for ham og at det gør hans verden noget mere snæver hvis han kun ønsker at omgive sig med mennesker der tænker og føler på en bestemt måde. Men jeg tænker også at det er hans valg og et valg han er helt i sin gode ret til at træffe. Det er et valg man/du bliver nødt til at respektere og acceptere.

Ved at acceptere hans beslutning har du fokus på dig selv, og hvad du kan gøre for at gøre det bedste du kan. Du giver ham plads til at være den han er i stedet for at ville have at han skal være på en bestemt måde, der gør at han forstår dig eller synes godt om dig. 

Du spørger hvad du skal gøre for ikke at blive så ked af det når du bliver afvist på den måde, og hvad du kan gøre for at ikke at ville være alles ven?
Først og fremmest tror jeg at det i nogen grad er noget der vil komme helt af sig selv. For rigtig mange er det faktisk først et godt stykke ind i voksenlivet at den her følelse af at "hvad andre tænker og føler om én" er utrolig vigtig, lige så stille ændrer sig. Men det er selvfølgelig også noget man kan arbejde målrettet på at den skal. 

Det første man skal gøre sig klart er at det at andres mening ikke betyder helt så meget, ikke er det samme som at man er ligeglad eller at man kan opføre sig ufølsomt og selvisk. Det betyder bare at man har gjort sig det klart, at det andrer føler, tænker og gør er noget de har ansvaret for. 
Du har til gengæld ansvar for at møde andre mennesker med respekt og accept af hvem de er. Du kan tage ansvar for at møde alle andre mennesker med et åbent sind og hjerte...også når du bliver valgt fra. Du kan gøre hvad du kan for at behandle andre med respekt. At lytte til det de siger, at give plads og forsøge ikke at såre med vilje. Så har du gjort det du kan.
Hvis nogen så fortsat vælger dig fra (og det vil der helt sikkert være nogen der gør) kan du stadig vise dem den respekt at du accepterer deres valg. For de handler nemlig ud fra hvordan de forstår og opfatter sig selv, dig og den verden de er en del af. 

Jeg har ikke lige nogle øvelser du kan prøve eller en anden enkelt løsning på hvordan du kommer til at tænke anderledes omkring det her med at være alles ven. Det er noget der tager tid og noget mange skal arbejde med hele livet. Jeg tænker det handler om mange mange små skridt, og fokus på hvordan du ønsker at behandle andre mennesker frem for hvad andre mennesker tænker om dig. 

Mange hilsner 
Niels-Christian