Kære du,

Hvor er der mange ting, der fylder for dig. Jeg synes det er rigtig godt gået at du har skrevet ind med alle dine tanker og oplevelser. Det kræver mod. Jeg kan godt forstå du føler dig fortabt og at du snart ikke magter mere. Jeg håber du kan bruge mit svar! Du har fortjent at få det bedre og blive glad! Alle mennesker er forskellige og det er derfor også meget forskelligt hvor meget der skal til før vi bliver kede af det. Jeg kan sagtens forstå de ting du beskriver fylder meget for dig og påvirker dig. Det tror jeg det ville gøre for alle, der gik igennem det du går igennem! Selvom du skriver, at du er sensitiv, så synes jeg samtidig du lyder som en utrolig stærk pige. Du beskriver flere forskellige ting i dit brev, og jeg vil prøve at komme med nogle tanker omkring det hele i samme rækkefølge som du har i dit brev.

1) Det gør mig ondt at høre hvad der skete med din mor. Det er ikke en rar oplevelse, når sådan noget sker. Kriser, som en blodprop er, kan gøre folk helt anderledes og det kan få folk til at reagere på de mest mærkelige måder. MEN, det undskylder IKKE det din stedfar gjorde mod dig den aften. Det må han slet ikke. Jeg kan godt forstå du synes det var rigtig ubehageligt. Det kan være svært at vide præcis hvad det var der skete, når man oplever sådan nogle ting, men du skal vide at det din stedfar gjorde var forkert og det må han ikke. Du skriver at det sikkert ikke er slemt, men det er jeg uenig i. Uanset hvor ofte det sker, så må sådan noget ikke ske. Jeg synes det er rigtig flot og modigt at du har skrevet ind og fortalt om hvad der skete. Det er en stor, tung hemmelighed at bære rundt på og sådan en hemmelighed skal man ikke gå rundt med alene. Jeg kan godt forstå du gør dig tanker om, om folk vil tro dig nu din stedfar slet ikke kan huske det, men jeg tror dig! Jeg synes det lyder til, at du kæmper en del derhjemme og den måde du bliver behandlet på er ikke i orden. Du har fortjent at blive behandlet med respekt og omsorg.
Du skriver, at du føler en kæmpe skyld og skam efter det der skete og det er faktisk en helt normal reaktion efter sådan en oplevelse. Men det er ikke din skyld! Og du skal ikke skamme dig over det. Det skal din stedfar. Det lyder til, at både din mor og stedfar er under pres og begge kæmper med deres, men som sagt er det ingen undskyldning for at opføre sig sådan. Det er aldrig okay at gøre som din stedfar gjorde mod dig. Jeg håber at du får mod til at fortælle nogle om det, der er sket. Du er velkommen til at snakke med os om det, men det kan også være en god ide at fortælle andre, fx. din lærer eller en god venindes forældre eller andre voksne, du er tryg ved, hvad du oplever hjemme. Som sagt skal man ikke gå med den slags hemmeligheder og tunge tanker alene og du har brug for hjælp til at få det bedre. Det er ingen skam at bede om hjælp. Sådan som jeg ser det, så er det et tegn på styrke når man har kræfter og mod til at bede om hjælp. Jeg synes du lyder som en stærk og sej pige!  

2) Det ville ikke være din skyld hvis din mor og din stedfar bliver skilt! Det er en beslutning som de træffer. Det lyder til at deres forhold i forvejen er skrøbeligt og har været ved at gå i stykker flere gange. Det er hårdt at leve midt i et så dramatisk forhold, som det lyder til at de har, og jeg kan virkelig godt forstå at du har fået nok! Jeg kan godt forstå din frygt, men jeg synes alligevel du skal fortælle det til din mor. For det første er det helt i orden hvis du begyndte at tænke mere på dig selv. Det betyder ikke at man er egoistisk eller selvoptaget - det betyder snarere at du passer på dig selv. Det er vigtigt! Du lyder som en enormt betænksom og omsorgsfuld pige, men husk dig selv i det hele. Man må gerne gøre hvad der også er bedst for en selv. For det andet synes jeg din mor har fortjent at vide hvad hendes mand har gjort imod dig. Selvom han ikke kan huske det, så gjorde han det. Du skriver også, at der har været flere episoder med druk, hvilket lyder som en meget usund vej din stedfar er på vej nedad. Det der skete den nat, må ikke ske igen. Uanset om din stedfar kan huske det eller ej, så skete det og det må ikke gentage sig. Jeg ved godt, at det er enormt svært at skulle fortælle og jeg kan sagtens forstå du er bange for om man vil tro dig. Måske kunne det gøre dig mere tryg hvis du fik en til at være med dig når du fortæller hende det? Det kan være rart at have en med som tror på en og som kan støtte en i det. Det kan godt være en veninde, men jeg synes du skal overveje om det ikke er bedst at der også er en anden voksen med, da jeg tror det vil give dig mere tryghed og det ville også virke mere overbevisende måske. Det kan også være en svær hemmelighed for ens veninder at bære, så tænk over om du har en voksen du er tryg ved og som du kan betro dig til.  

3) Det lyder rigtig svært at have det sådan med sin mor. Det kan være svært at leve op til andre forventinger til en, og særligt hvis det er nogle krav som man ikke selv kan se en mening i. Det er rigtig usundt og uretfærdigt at hun er så optaget af din vægt, og jeg kan godt forstå at det også påvirker dit eget forhold til mad i en enormt negativ retning. Jeg kan sagtens forstå at du har fået nok! Det er ikke i orden den måde du bliver behandlet på, og heller ikke det du skriver med vægten og maden. Det lyder som om du allerede har prøvet at snakke med din mor om det, men at hun bare bliver rigtig sur. Det er et hårdt psykisk pres at have over sig når andre er så strenge overfor en og hele tiden kontrollerer en på den måde som din mor kontrollerer dig. Jeg ved jo ikke hvorfor din mor er så optaget af din vægt, så jeg kan desværre ikke give dig en forklaring på hvorfor hun gør som hun gør, men det er ikke sundt - hverken for dig eller hende.

4) Hvor er jeg ked af at høre at du har det så skidt, som du har. Når man bliver udsat for så stort et pres, som det du bliver udsat for, så er det desværre helt naturligt at man til sidst ikke kan holde til det mere. Der er en grænse for hvor meget man kan udholde. Den grænse har du nået. Din krop og psyke prøver ihærdigt at fortælle dig at du er udmattet, ked af det og i alarmberedskab hele tiden, forstået på den måde at din krop aldrig får en pause. Når man ikke kan sove og når man er ked af det hele tiden, så er det helt tydeligt tegn på at man ikke har det godt. Når man er udsat for så store belastninger, så vil kroppen reagere. Den vil vise dig at den er træt ved at have ondt, være ked af det, få tunge og skræmmende tanker. Det er det der sker hos dig! Når man får svære selvmordstanker og trang til at skade sig selv, som du beskriver, så er det ligeledes fordi man forsøger at finde en løsning på problemerne. Men selvmord og selvsskade er ikke holdbare eller gode løsninger. Jeg er glad for at du skriver, at du ikke ønsker at dø. Døden er ikke løsningen. Det er muligt at få det bedre - det er det også for dig! Det håber jeg du vil tro på!
Selvmordstanker kan være skræmmende og noget du skal tage alvorligt. Jeg kan godt forstå du bliver helt rundtosset af at have det sådan hele tiden. Hvis du en dag føler behov for at snakke med nogle om dine selvmordstanker så findes der en rigtig god hjemmeside, hvor man kan få en snak om ligepræcis selvmordstanker. Det er desværre sådan at mange oplever at have selvmordstanker, så du er ikke alene. Det er vigtigt at man får fortalt nogle om det, så man kan få hjælp. Hvis du en dag har brug for at snakke med nogle som er rigtig gode og trygge ved at snakke om selvmordstanker, så finder du deres hjemmeside her. Der kan man også læse mere om dem.
I forhold til din selvsskade, så synes jeg det er vigtigt at understrege, at der kan være mange grunde til selvsskade, men ofte er det jo et forsøg på at flytte en smerte, som man ikke kan holde ud. Sådan forstår jeg også det er for dig. Problemet med selvsskade er bare, at istedet for at løse et problem, så skaber man bare endnu et problem. Nu har man nemlig to smerter i stedet for - kan du følge mig i det? Jeg kan dog sagtens følge hvorfor du har brug for at afreagere på en eller anden måde. Jeg tænker på, om du måske kunne lave en liste med alternative måder at afreagerer på, som ikke er selvsskadende? Det kan være en liste som du kan tage med dig, så du kan finde den frem når du får brug for den, for det kan være svært at komme i tanke om midt i situationen hvis ikke man har det skrevet ned. Det kan være alle mulige ting, som du kan prøve og se om det kan hjælpe dig. Det kan være helt lavpraktisk, som fx. at sætte dig på dine hænder, så du ikke cutte, eller gå udenfor så du ikke kan slå hovedet i væggen. Det kan også være mere distraherende ting, som fx. at se en film, så du kan "forsvinde" lidt fra den her verden og ind i en anden, eller gå en lang tur med en veninde. Hvis du har brug for det, så findes der faktisk også en side som kan snakke med dig om selvsskade. Den side finder du her. Som jeg også skrev før, så kan det jo være rigtig godt at snakke med nogle som ved hvad man snakker om og som kan sætte sig ind i de tanker og følelser man har i forbindelse med trang til selvsskade.

Hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre noget, så du fik det bedre med det samme, for det har du i den grad fortjent! Du har fortjent at blive behandlet meget bedre! Jeg kan godt forstå du føler dig fortabt, men du skal vide at det godt kan lykkes at få det bedre - det kan det også for dig! Det håber jeg virkelig, at du vil tro på.

Hvis du tænker, at du har mod på at snakke med en om alle de ting, du oplever og føler, så er du meget velkommen til at logge på 1-1chatten, hvor du kan snakke med en voksen rådgiver om de ting, der fylder meget for dig. Det er helt anonymt og uforpligtende. Det kan være rart at kende et sted man kan søge hen hvis man mangler en at snakke med. Det er vigtigt, så man ikke føler sig alene med alle tankerne. Hvis du har lyst til at se hvordan det ser ud eller har fået mod på at snakke med en om det, så finder du chatten her.

Du er velkommen til at skrive igen hvis du har flere spørgsmål eller mere du gerne vil ud med!

De varmeste hilsner,

Astrid