Hvad sker der?
Hvad sker der?
Hej cyberhus. Det er første gang jeg skriver ind til jer, håber virkelig i kan svare på hvad det her skyldes.
I 4-5 måneder har jeg set skygger rundt omkring mig. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er ikke sådan nogle slags skygger man altid ser i gyserfilm og sådan noget.
Det er sådan nogle små glimt. Det er kun et par sekunder jeg ser dem, så forsvinder de igen. Det er heller ikke hele figurer. Som regel har de ingen ben, det er mere bare overkroppen, hovedet og armene jeg ser. Efter det startede er jeg også blevet meget bange. Bryder mig ikke om at gå alene hjem fra skole eller sådan noget, som jeg plejede at gøre. Selvom de stadig kommer når jeg går med mine venner, føler jeg mig dog mere tryg når mine venner er omkring mig.
Har ikke fortalt det til nogen. Jeg er bange for de vil se mig som en der er sindssyg.
Men altså har faktisk efterhånden "vænnet" mig til dem. Lærte at jeg faktisk sagtens kan leve med dem uden nogen behøver at vide det.
Grunden til jeg skriver herind, er fordi at jeg for kun et par uger siden, også begyndte at høre stemmer.
Eller, ikke sådan rigtige stemmer, det er bare en slags mumlen. Kan i hvert fald ikke høre hvad de siger. De her stemmer skræmmer livet af mig, langt mere end med skyggerne.
Især om aftenen når jeg sidder alene på min seng eller sådan noget. Så begynder de bare. Min værste oplevelse med dem var for en uge siden ca.
De blev bare højere og højere, men kunne stadig ikke forstå et ord. Det værste er, at jeg ikke engang kan tage en pude over ørene eller sådan noget, fordi de er i mit hoved.
Jeg er bange for at sige det her til nogen. Selvom jeg virkelig har lyst, så tør jeg ikke.
Frygter at jeg bliver indlagt på et psykiatrisk hospital, væk fra alle mine venner og familie.
Har overvejet muligheden om det er skizofreni. Det er sådan noget hvor man hører stemmer og ting, ikke? Men forleden dag fik jeg talt med en veninde om det.
(Ikke alt det som jeg har oplevet, bare om skizofreni) og hun sagde, at det er noget man er født med. Og det er jeg jo ikke. Jeg har jo ikke haft det sådan her hele livet.
Men hvad er det så? Bliver jeg indlagt hvis jeg fortæller nogen om det? Burde jeg fortælle nogen om det?
- Hilsen R
Kære R
Jeg kan forstå på dit brev at du er begyndt at have nogle oplevelser som bekymrer dig. Du skriver at du ser skygger eller glimt, at du er begyndt at være mere bange for at være alene og at du for nylig er begyndt at høre stemmer der mumler. Det er helt naturligt at du er bekymret og jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse.
Først og fremmest må det være utrolig skræmmende for dig at opleve de her ting uden at du har nogen at snakke med. Du skal vide at hverken skyggerne eller stemmerne kan gøre dig fortræd, selvom de måske kan virke truende og føles virkeligt. Det du beskriver kan godt lyde som skizofreni, men jeg kan ikke sige med sikkerhed at det er det du har.
Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Der kan være perioder hvor man ikke er i stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Det er svært at sige hvad der er årsagen til sygdommen, men meget tyder på at det er arveligt. Så når din veninde siger at man er født med det, har hun delvist ret. De fleste oplever dog først at sygdommen viser sig når de er mellem 15 og 30 år, så man kan ikke se det på f.eks. spædbørn. Skizofreni kan vise sig på forskellige måder og i forskellige grader. Den kan komme "snigende" eller "akut". Hvis den udvikler sig snigende, så trækker man sig typisk mere og mere ind i sig selv. Man isolerer sig fra familie og venner, og bliver mere ligeglad med tidligere interesser, skole, job og andre almindelige gøremål. Der kan også komme søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, svære humørsvingerne og modstridende følelser. Hos de fleste med skizofreni vil der også komme perioder med hallucinationer (især stemmer, mens også lugte, smag, berøring, eller syn). Der kan også være vrangsforestillinger, som betyder at man har nogle urigtige forestillinger om verden, som man er overbevidt om er sande, men som ingen andre kan se. Det kan f.eks. være at man er overbevist om at man bliver forfulgt eller at der er nogen som vil gøre en ondt. Der er også nogen som vil opleve bevægeforstyrrelser fra arme, ben og resten af kroppen, hvilket kan betyde at man laver underlige ufrivillige bevægelser. Hvis den kommer akut vil man være mere plaget af f.eks. hallucinationer og vrangsforestillinger.
Det er som sagt svært for mig at vide om det du oplever er skizofreni, og jeg vil stærkt anbefale dig at snakke med dine forældre om det og få en tid hos lægen. Jeg ved godt at det er skræmmende, men det er meget vigtigt at du får den rette hjælp. Skizofreni kan udvikle sig meget hurtigt, og det lyder som om at det forstyrrer dig rigtig meget i din hverdag - særligt stemmerne om aftenen. Fortæl dine forældre om dine oplevelser, og gør det meget klart at du skal til lægen, så han eller hun kan hjælpe dig videre. Uanset hvad det er, så er det vigtigt at få den rette hjælp, så du ikke behøver være så bange mere. Fordi du er ung, er der stadig meget du kan gøre, og du kan stadig undgå at sygdommen kommer til at fylde hele dit liv. Skizofreni er dog desværre noget som vil følge dig resten af livet - men der er mange som har rigtig gode liv, selvom de har skizofreni. Jo før du kommer i behandling, jo bedre. Så ja, du bør helt sikkert fortælle nogen om det! Og nej, du bliver ikke indlagt. Hvis dine oplevelser bliver så voldsomme at du begynder at gøre skade på dig selv eller andre, så vil du måske blive tvangsindlagt, men ellers er det ikke noget de "bare" kan gøre. Så jeg vil anbefale dig at tage kontrollen over din sygdom, og søge hjælp hos både dine forældre og din læge.
Skizofreni kan skifte sit udtryk hurtigt, hvilket betyder at du kan opleve at du har perioder hvor du ikke hører stemmer eller ser skygger. Selvom det sker, er det stadig vigtigt at du snakker med dine forældre om hvad der tidligere har været.
Jeg håber du kan bruge mit svar og jeg ønsker dig alt det bedste! Husk at du også er meget velkommen i vores 1-1 chat, hvis du har brug for at snakke mere om dine oplevelser.
Kærlig Hilsen
Signe