Hej M

Først vil jeg sige at jeg synes du er mega sej at du er sprunget ud som homo. Jeg ved hvor svært det er for rigtig mange, så jeg synes virkelig det er sejt gået at du har taget så stort et skridt. 

Du siger at alle på nær din far ved det. Men samtidig siger du at din mor har talt med din far og det virker som om han ikke helt har fanget det. 
Jeg forstår det sådan at din mor har fortalt din far at du er homo, men at det virker som om virkeligheden slet ikke er gået op for ham, og at du nu er i tvivl om hvad du skal gøre for at han ligesom "fanger det".

Det er meget svært at give dig det der super gode råd om hvordan du lige skal sige det til din far, fordi det selvfølgelig også handler meget om hvem din far er som menneske, hvordan jeres forhold er og hvad du også selv har mest lyst til. 

Der er den meget direkte mulighed at du sætter dig ned sammen med ham og siger det direkte til ham mens du kigger ham i øjnene. Fordelen ved den metode er at han ikke rigtig kan undgå at høre det du fortæller. Ulempen kan være at det kan blive en lidt kunstig situation. Der er mange der ikke bryder sig så meget om den her "nu-skal-vi-sætte-os-og-snakke-alvorligt-overfor-hinanden-snak" 
Hvis du tænker at din far ikke lige er til den type snak, kan du overveje at I laver noget sammen. Går en tur, laver mad, kører bil eller lignende. For mange kan det virke mindre "farligt" med den slags snakke hvis man laver noget sammen imens. Der tænker jeg du bliver nødt til at finde ud af hvad du tænker der vil virke bedst for din far og dig. 
Måske kan du også spørge din mor. Hun kender din far rigtig godt og har sikkert haft andre "alvorlige" samtaler med ham gennem deres forhold...måske ved hun hvad der kunne fungere godt?

En anden mulighed kunne være at skrive et brev til din far, hvor du fortæller ham det du gerne vil. Du kan både sende det til ham som et rigtigt brev eller give ham det i hånden og bede ham om at læse det. Du kan se ham læse det eller du kan lade ham læse det alene og så bagefter spørge hvad han tænker om det du har skrevet til ham. 
En fordel ved et brev er at du dels får mulighed for at få skrfevet alt det ned du gerne vil fortælle ham og samtidig er du sikker på at du kan få budskabet ud som du gerne vil. 

Lige meget hvordan du bestemmer dig for at få fortalt ham det tror jeg det er vigtigt at du giver ham tid. Der er forskel på hvordan vi som mennesker "optager" viden der rører der rammer os på følelserne. 
Måske er det også derfor din far virker som om han ikke rigtig har forstået. Måske ved han det godt efter at have snakket med din mor...måske går han lige nu og "fordøjer" den her viden. Det behøver ikke betyde at det er fordi han er ked af det eller ikke støtter dig. Det kan også være at han er bekymret for hvad det vil betyde for dig og dit liv. Om du vil blive udsat for diskriminiation, eller om du får mulighed for at få børn og lignende? For nogle tager det bare lidt længere tid end for andre, og selv om det let kan føles som om at det handler om at han ikke støtter dig behøver det ikke være sådan det hænger sammen. 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med også at få budskabet helt igennem til din far. 

Bedste hilsner 
Niels-Christian