Kære du,

Man kan sagtens have det sådan, at man bare slet ikke ved hvad man skal stille op med livet. Det er helt normalt at opleve det af og til, men det er aldrig hverken rart eller nemt at have det sådan. Derfor er det rigtig godt at du skriver ind, så du kan få luft for dine tanker. Du skal vide, at det er helt i orden at skrive et brev for at komme af med alle tanker og følelser og man behøver derfor ikke spørge om noget konkret for at vi vil svare. Du har fortjent at få det bedre og jeg håber derfor du kan bruge det jeg skriver til dig i mit brev. Jeg ved ikke om jeg kan komme med en løsning på det helvede du oplever lige nu, men jeg håber jeg kan give dig et par ideer til selv at få taget de første skridt til at komme ud af det.

Det lyder til, at du føler det er alting der går den forkerte vej, altså både i skolen og hjemme. Det kan jeg godt forstå må være hårdt, da man så ikke rigtig kan "få en pause" nogle steder. Alle mennesker har brug for at have "steder" hvor de kan være dem selv, finde ro og få trukket vejret helt ned i maven uden at have bekymringer eller være stresset. Sådan nogle steder kan være hjemme, i skolen eller hvorend man oplever at man kan være helt sig selv og bare slappe af, men jeg har sat "steder" i gåseøjne fordi, at sådan nogle "steder" ikke behøver at være et egentligt sted, men kan også være en følelse man får når man er sammen med en bestemt veninde eller sammen med sin hest/hund eller måske en helt tredje, der kan få en til at slappe helt af. Sådan som jeg læser dit brev, så lyder det ikke til at du føler du kan være dig selv og slappe helt af nogle af de steder du befinder dig og derfor kan jeg sagtens forstå du oplever det som et helvede og at du bliver ked af det og måske også lidt stresset af at have det sådan.

Som jeg forstår dit brev, så kan man dele det op i tre hoveddele. Grunden til at jeg vælger at dele mit svar op i tre er at det kan være nemmere at overskue hvordan man skal tackle det hele, hvis man tager det lidt ad gangen. Måske kan du også selv bedre overskue det på den måde?
Den første del omhandler skolen. Du skriver at du i skolen får lavere karakterer og oftere afleverer dine afleveringer for sent. Det er alt sammen noget som kan gøre en stresset og ked af det, fordi man hele tiden oplever man er bagud og kæmper for at følge med. Jeg tænker derfor det er vigtigt at du får bedt om hjælp inden du føler det hele løber løbsk. Jeg ved godt, at det er rigtig svært at bede om hjælp, især når man i forvejen måske ikke har så meget overskud, men du har allerede bevist overfor mig og dig selv at det kan du godt, for det har du allerede gjort én gang - nemlig da du skrev dit brev herind. Du er en sej pige med masser af power og styrke. Husk på det! Måske har dit gymnasium en studievejleder, der kan give dig nogle gode råd til hvordan du bedre kan indhente de mange afleveringer, så de ikke behøver fylde så meget for dig. Det er også en god investering i fremtiden, da du højst sandsynligt kan bruge disse råd i både 2. og 3. g, men også fremover i hvad du skal efter gymnasiet.
Den anden del handler om din familie og hvordan du har det der hjemme. Jeg synes du er god til at sætte ord på hvordan du oplever det derhjemme. Det er så hårdt ikke at vide hvad man kommer hjem til, og i hvilket humør man lige fanger dem derhjemme i. Det er hårdt fordi man er nødt til at gå på listefødder når man kommer hjem. Der kan dog være rigtig mange grunde til at dine forældre svinger, og det behøver slet ikke være noget du har gjort eller sagt, der gør at de nogle dage er sure eller imod dig. Jeg ved godt, at det kan lyde som en ringe trøst, men det kan faktisk være en stor hjælp at huske på at andres dårlige humør ikke altid skyldes en selv. Noget andet jeg vil sige er, at det ikke er sikkert at dine forældre oplever disse svingninger i lige så høj grad som du, simpelthen fordi de ikke synes de svinger i forhold til dig. Derfor kan det være en rigtig god ide at få snakket med dem om de tanker du har i forhold til at du føler du ikke ved hvor du har dem henne. Det kan være angstprovokerende og grænseoverskridende at skulle tage sådan en snak med sine forældre, men det er det værd! Det er svært at skulle bringe noget på bane, som betyder noget for en, men det er nødvendigt hvis man øsnker en løsning på det og jeg er sikker på at det vil give en bedre stemning hjemme hos jer, da I så alle er opmærksomme på hinanden. Som sagt kan det jo være de slet ikke er klar over hvordan du har det?
Den tredje og sidste del er i forhold til dine tanker omkring dig selv og din krop. Det lyder til, at du kæmper med en del negative tanker om dig selv og at du er hård mod dig selv. Jeg må desværre bare sige, at der er rigtig mange unge, som dig selv, der har lavt selvværd og dårlig selvtillid. Det er bestemt ikke nemt at gå og tænke dårligt om sig selv og sin krop, da det er svært at slippe fri fra sådan nogle tanker. Når det er sagt så vil jeg understrege, at det ER muligt at få det bedre med sig selv og sin krop! Der findes en helt masse mere eller mindre gode råd på nettet. Selvom de kan lyde lidt dumme nogle af dem, så synes jeg faktisk man godt kan gøre sig selv den tjeneste at kigge lidt rundt og give nogle af dem en chance. Det er selvfølgeligt forskelligt havd der virker for en, men måske kan man ændre en lille smule og få lidt bedre og mere postitive tanker om sig selv.  Det kræver at det er noget man selv vil og noget man er villig til at kæmpe for. Her er et link til nogle mulige råd, som måske kunne være noget for dig?

Du skriver også i dit brev at du er begyndt at få tanker om at du gerne vil væk hjemmefra og måske i hæren. Det er jo helt normalt at når man bliver ældre, så får man også en større og større trang til at flytte hjemmefra, men ens familie er jo stadig en del af ens liv og som du også selv skriver, så er det jo ikke lige med det samme, det skal ske, så jeg tror du vil finde allermest hjælp i at gøre et forsøg i at få det bedre med dine forældre, så du forhåbentligt kan få det bedre derhjemme!

Håber du kan bruge nogle af mine råd til at få taget de første skridt på vejen til at få det bedre! Som en sidste bemærkning vil jeg fortælle dig at du altid er velkommen til at snakke med en voksen rådgiver i 1-1chatten helt anonymt, hvis du har brug for en snak om alle dine tanker og følelser.

Jeg vil ønske dig alt det bedste!

De bedste hilsner,

Astrid